288 / 798
Skr. ang. Gadejord'.
241 1849.
Indenrigsmin. Skr.
til Amtmanden over Frederiksborg 17. Marts.
Amt, hvori Samme — der, ved at indsende et Andragende,
hvori Forstanderskabet for tvende Landsbysogne fore
spurgte, hvo der maatte ansees som Eier af Byernes Gade
jord, og som saadan berettiget til at oppebære Afgiften af
Gadehusene, havde yttret, at da den, der er retmæssig
Eier af den paagjældende Byes Jorder, ogsaa maa ansees
som Eier af Byens fælles Gadejord, vilde det, forsaavidt
de to omspurgte Sogne angaaer, formeentlig være Besid
deren af N. N. Stamhuus, som Eier af de i hver By ned
lagte Gaarde, og Byens Arvefæstere, der i Forening maae
ansees som Eiere af Byernes Gadejord, enhver i Forhold
til sit Hartkorn — svares, at det ikke har været Tvivl un
derkastet, at Bymændene ikke kunne være beføiede til,
som Brugere af de en By tilliggende Jorder, eensidigen at
disponere over Gadejord i Byen, og at det derhos rigtignok
hidtil har tillige været antaget af Regjeringskollegierne,
saaledes som ogsaa af Amtmanden yttret, at der tilkommer
Hartkornseieren, naar ikke særlige Omstændigheder ved
Udskiftningen eller andre specielle Grunde maatte være
derimod, Ret til Disposition over samme, forudsat at der
fra det Offentliges Side ikke er noget derimod at erindre;
men at Indenrigsministeren dog for sit Vedkommende, an-
seer dette Spørgsmaal for at være tvivlsomt. Udlæggelse
af Gadejord har nemlig bestaaet fra Oldtiden, og er ligesaa
gammel som Byerne. Bylaugets hele Forhold hidrører saa
ledes fra en Tid, der er ældre end selve Sogneinddelingen,
endsige de om vore Landboforhold gjældende Love, og der
som det nu maa antages, at Gader og Fortog ere tillagte
Bylauget som en bestandig bestaaende Korporation, saa er
det et Spørgsmaal, om der kan disponeres over samme til
andet Øiemed, end det, hvortil disse Strækninger fra Old
tiden have været bestemte, uden Bymændenes Samtykke,
idet den fra umindelig Tid bestaaende faktiske Tilstand
har Berettigelse som saadan. Men iøvrigt maa Ministeriet
være aldeles enigt med Amtmanden i, at Spørgsmaalet des-
angaaende maa henhøre under Domstolenes Afgjørelse idet
Bestemmelser vedr. Kblivns Kommune.