29 / 798
Næringslovens § 16 er ikke anvendelig paa et sammenhængende
Arbejde, der kræver en Samvirken af flere. Skr. 30. April 1862.
En Bogtrykker kan drive Næring uden Borgerskab, naar han
ikke bruger fremmed Hjælp. Skr. 8. Jan. 1863.
Murere kunne arbejde uden Borgerskab, men maa da ikke benytte
Haandlangere. Skr. 11. Aug. 1862.
En Købmand kan driye Slagteri, naar han ikke hertil benytter
fremmed Hjælp. Skr. 2. Febr. 1863.
Grossererne vælge selv Medlemmer af Komiteen, ogdenne
vælger selv sin Formand. Resol. 6. April 1842.
Det kan ikke formenes den, der har Borgerskab paa Beværtning,
at nedsætte sig hvorsomhelst paa Stadens Grund. Skr. 30.
Marts 1858.
En Haandværker i en Købstad har Ret til at have flere Ud
salgssteder fra aaben Bod. Skr. 29. Marts 1862.
En Købmand i en Provinsby er berettiget til at oprette en
Filial paa Landet, naar Næringsbevis løses. Skr. 14. Febr.
1863.
Enhver kan forhandle de til Agerdyrkningen henhørende Red
skaber. Skr. 16. April 1860.
Handel med uformalede Kornvarer er fri. Lov 15. April 1854 § 1.
Klinkere kan omrejse og drive deres Næring uden Tilladelse.
Skr. 26. Nov. 1861.
Det er et frit Erhverv at ernære sig som Savskærer med at save
og hugge Brænde. PI. 31. Jan. 1844.
Vedtægten for bunden Næring i Kbhvn. PI. 12. April 1858.
Om de en Auktionsholder tilkommende Rettigheder. Skr.
15. Okt. 1859.
Bagere kunne sælge Mel. Lov 15. April 1854 § 4.
Om Indberetning til Ministeriet for Kirke- og Undervisnings
ministeriet om, hvem der løser Borgerskab som Bogtrykker,
Kobbertrykker og Litograf. Cirk. 12. Maj 1863.
Om Næringen som Gravør, Kobber- og Stentrykker. Skr. 1.
Nov. 1860.
Lysestøbere er Fabrikanter. Skr. 13. Maj 1841.
Lov om Møllenæringen. 14. April 1852. —■Denne er Fabriks
næring. Lov 14. April 1852 § 12. — Møllere kan ikke for-
[Næringsvæsen.]
X X IV