4
. April, dele de Vidnesbyrd, der maatte forlanges om de Paagjæl-
dendes Vandel og Forhold, hvilke dog efter Omstændig
hederne bør fuldstændiggjøres af Sognets Præst.
§ 6. Det paagjældende Menighedsmedlem vedbliver
fremdeles at yde til sit eget Sogns Præst og Kirkebetjente
alle kirkelige Afgifter, der hvile paa Eiendom og Nærings
brug i Sognet, saasom Tiende eller Tiendes Vederlag, Sinaa-
redsel, Nannest og deslige faste Indtægter paa Landet saa-
velsom Præstepenge i Kjøbstæderne. De nuværende Præ
ster og Kirkebetjente vedblive derhos at oppebære Høi-
tidsoffer samt kirkelige Accidentser ogsaa for de Handlin
ger, hvortil deres Tjeneste ikke begjæres, saalænge de for
blive i vedkommende Embeder. Men efter deres Afgang
fra disse erlægges Høitidsoffer og Accidentser alene til den
Præst, til hvem de Paagjældende have sluttet sig, saa-
• velsom til vedkommende Kirkebetjente i denne Præsts
Sogn. Det Tab, som et Skolelærer-Embede herved maatte
lide, erstattes ved Ligning paa sædvanlig Maade. Ministe
riet for Kirke- og Underviisningsvæsenet bemyndiges til
at udfærdige de Regulativer om Præstepenge i Kjøbstæ
derne, som denne Lov maatte gjøre nødvendige.
[L. 15. Maj
1903 §
22
]
[L. 15. Maj 1903.
23.
Febr. 1915.]
6.
April.
Lov, hvorved Rentefoden i visse Tilfælde frigøres og
Straffen for Aager forandres, m. v.
Rigsdagen har vedtaget og Kongen ved Sit Samtykke
stadfæstet følgende Lov:
§ 1. Den ved Fdn. af 5te Januar 1813 § 21, cfr. Piae.
af 22de Novbr. 1820 § 2, bestemte almindelige Rentefod af
4 pCt. skal for Fremtiden ikkun være gjældende for Ud-
laan i faste Ejendomme, hvorimod Rentefoden ved andre
Udlaan skal være fri.
§ 2. Indenrigsministeren skal være bemyndiget til at
udstede saadanne Bevillinger, som hidtil af Kongen have
været meddeelte til at svare høiere Rente end 4 pCt. af
Laan i faste Eiendomme. Saadanne Bevillinger betales med
1855. 340
Lov om Løsning af Sognebaand.