543 / 798
11.
Marts.
Medhold af Lov af 4de Marts 1857 lades udøbte udover den
deri angivne Tid, ikke bør skee samtidig med Anmeldelsen
efter Lovens § 2 om Barnets Navn, samt derhos begjært
Oplysning om, hvorledes han har at forholde sig i oven
nævnte Tilfælde, da, efterat ovennævnte Spørgsmaal af Hr.
Kammerherren vare besvarede bekræftende, en mindelig
Opfordring til den Paagjæ ldende ikke har frugtet.
Foranlediget heraf skulde man, efter desangaaende at
have brevvexlet med K irke- og Undervisningsministeriet,
til behagelig Efterrretning tjenstligst melde, at det vel maa
indrømmes, at Loven af 4de Marts 1857 ikke har gjort nogen
Forandring i de i denne Henseende hidtil gjæ ldende Regler,
men at det ikke kan antages, at der efter den bestaaende
Lovgivning paahviler Moderen til et uægte Barn nogen For
pligtelse til at opgive Barnefaderen, hvilket ogsaa med stor
Bestemthed er udtalt i Kane. Skr. af 24de Januar 1848. Det
Lovsted, der nærmest maatte paaberaabes* for en modsat
Anskuelse, nemlig Fdn. af 30te Mai 1828 § 13, nævner ikke
specielt Opgivelse af Barnefader, ligesom dette heller ikke
med Nødvendighed kan siges at henhøre under Ordene: »de
til Forretningen hørende Oplysninger,« og forsaavidt der i
de afgivne Erklæringer er henviist til Kane. Skr. af 29de
Oktbr. 1768 og 14de Sept. 1830, da har førstnævnte vel for
udsat, at Vedkommende er pligtig til at opgive Barnefade
ren, men denne Udtalelse, der er fremkommen under neelt
andre Forhold end de nuværende, og nærmest har Hensyn
til det dengang existerende Straffeansvar, synes ligesaalidt
som Kane. Skr. af 14de Sept. 1830, der iøvrigt ogsaa nær
mest kun gaaer ud paa at bestemme, naar Præsten skal af-
fordre Vedkommende Forklaringen, men ikke, at denne er
pligtig til at afgive den, at kunne komme i Betragtning imod
det i den ovenmeldte nyere Kancelli-Skrivelse udtalte Prin
cip, hvilket Ministeriet saameget mindre finder Grund til at
fravige, som en Forpligtelse af den omhandlede Beskaffen
hed saare let vil kunne omgaaes ved urigtige Forklaringer,
der saagodtsom aldrig ville kunne afbevises. I Overeens-
stemmelse hermed skulde man derfor tjenstligst have Hr.
1858. 498
Skr. ang. Angivelse af Faderen til et uægte Barn.