595 / 798
1860. .5 5 0
Sier. ,a<ng. Næringsloven.
16. April ning hjemlede Frihed til saavel at forhandle som at for
færdige alle til Agerdyrkningen henhørende Redskaber,
maa Ministeriet holde for, at det af Andrageren reiste
Spørgsmaal maa besvares bekræftende.
[Næringsi. 29. Dec. 1857 § 53.]
1
. Juni.
Justitsmin. Cirk. til samtlige Overøvrigheder ang. Ad
gang for Vedkommende til at blive bekjendte med afgivne
Embedserklæringer over Ansøgninger og Klager.
Ministeriet skulde tjenstligst anmode (Tit.) om, for-
saavidt angaaer de Sager, som henhøre under (Tit.) egen
Afgjørelse, paa Forlangende enten een Gang at meddele
vedkommende Ansøgere eller Klagere, hvis Ansøgning eller
Klage ei er bleven taget tilfølge, Afskrift af den eller de i
Sagen afgivne Erklæringer, eller at give dem Leilighed til
een Gang at tage Afskrift af samme.
Ligesom imidlertid den saaledes aabnede Adgang til
at blive bekjendt med afgivne Erklæringer ikke skal finde
Sted med Hensyn til Ansøgninger om Embeder eller Be
stillinger, eller om Fritagelse for Tiltale, Eftergivelse eller
Formildelse af tilkjendte Straffe, eller med Hensyn til
Embeds- eller Bestillingsmænds Klager over deres Fore
satte, saaledes vil der ogsaa i andre Tilfælde kunne nægtes
vedkommende Ansøgere eller Klagere Afskrift af de af
givne Erklæringer, naar særegne Omstændigheder antages
at gjøre Saadant utilstedeligt, dog at der i saa Fald uop
holdeligt desangaaende gjøres Indberetning til Ministeriet,
for at dette kan afgjøre, om der har været tilstrækkelig
Føie til Nægtelsen. Det tilføies sluttelig, at Ministeriet for
sit Vedkommende er sindet, forsaavidt angaaer de under
dets Afgjørelse heuhørende Sager, paa lignende Maade at
give Vedkommende Leilighed til at blive bekjendt med
Erklæringer over Ansøgninger og Klager, som ikke ere
tagne tilfølge.
[L. 2. Febr. 1866 om Erklæringers Meddelelse iil Ansøgere og
Klagere.]