Anordi. ang. Kommunalbestyrelsen i Kbhvn.
som i saa Henseende fastsættes, Committeens Betænkning 1. Jan.
træder i Stedet for den hele Forsamlings. Dog, saafremt
Committeen efter Sagens særdeles Beskaffenhed ikke fin
der sig beføiet til paa egen Haand derom at afgive Mening,
kan den henskyde samme under den samlede Borgerrepræ
sentations Overveielse og Beslutning. Ogsaa maa det staae
til Magistraten, endog efterat Committeen er hørt over
Sagen, at forlange den hele Forsamlings Tanker over
samme, ligesom denne naturligviis og maa være beføiet til,
om den i noget enkelt Tilfælde dertil skulde finde Anled
ning, da at begiære en Sag, der ellers hørte under Commit
teen, forelagt den selv til derover at afgive Betænkning, og
det hvad enten Committeen allerede forhen har yttret sig
eller ikke,
/V ed f. 30.
Dec. 1857 § 27. Forretningsorden 15. Marts
1897 § 21.]
33) Hvis enten Magistraten eller Borgerrepræsentan
terne ønske, at en eller anden Sag, som hører under deres
fælleds Virkekreds, først giøres til Gienstand for en mundt
lig Conference imellem nogle af begge Autoriteter dertil
udnævnte Medlemmer, bør en saadan mundtlig Conference
finde Sted.
[Resol. 17. Marts 184-1.]
34) I alle Tilfælde, hvor et Andragende eller en Be
tænkning afgaaer fra Magistraten til Kongen eller noget af
de Kgl. Collegier over et Anliggende, der hører under Bor
gerrepræsentanternes Medvirkning, bør stedse Borgerre
præsentanternes Erklæring vedlægges. Dog, hvor Sagen
blot har været forhandlet med en saadan Committee, som
omhandlet i § 32, og den har været enig med Magistraten,
er det nok, at dette bemærkes.
35) Borgerrepræsentanterne ere ogsaa berettigede til
selv at sætte enhver Stadens Tarv vedkommende Gien
stand under Overveielse, og Magistraten er pligtig, naar et
Forslag af Borgerrepræsentanterne indkommer, derover paa
disses Forlangende at afgive skriftlig Resolution, hvorhos
Borgerrepræsentanterne, hvis de ikke med dennes Indhold
ere tilfredse, kunne forlange Sagen, i fornødent Fald for
synet med deres og Magistratens nærmere Erklæring, fore
lagt Cancelliet.
[L.
4.
Marts 1857 § 19.]