645 / 798
1861. 600
Lov om Kirkesyn.
?9. Febr. og andet lignende Træværk i Kirken, og dens Vinduer og
Dørre saavel foruden som forinden, skal være malet med
en passende Oliefarve, medmindre de ere af Egetræ eller
anden haard Træsort, hvor Fernis kan være tilstrækkelig.
Ved Alteret, Døbefonten og de prydede Gjenstande kan til
et tydeligere Ydre og en bedre Bevaring fordres Fernise
ring enten med eller uden underlagt Farve efter Gjenstan-
dens Beskaffenhed. Er Døbefonten eller et Skulpturarbeide
af haard Steen, bør de ikke forordnes malede, men alene
holdte fri for Støv og Smuds, og, hvis Stenens Art gjør det
fornødent, overgivne med en klar Fernis, og paa samme
Maade forholdes med andre Dele af Bygningen, der ere af
tilhugget Granit, saasom Søiler, Portaler. Alt Kirkens Træ
værk og dens Vinduer skulle aarlig i det Mindste eengang
og altid efter en Reparation af Tiendeeieren foranstaltes
afvaskede.
§ 9.
Synet maa være opmærksomt paa, at de Gravca-
peller, der ere aabne ind til Kirken, eller Gravkjeldere un
der Kirkens Gulv, ikke fordærve Luften i Kirken eller
volde Træk, og hvis dette er Tilfældet, maa der træffes
betryggende Foranstaltning derimod. Capellet kan afmures
og Kisterne flyttes og, livor de er værdiløse, nedsænkes
paa Kirkegaarden, forsaavidt Ingens lovlige Ret derved
krænkes, i hvilken Henseende der gaaes frem paa den hid
til brugelige Maade, at de Vedkommende i fornødent Fald
gjennem Stiftstidenden opfordres med 12 Ugers Varsel til
at anmelde og godtgjøre deres Krav. Paa samme Maade
kan forholdes med Kister, der maatte befindes i Ohoret eller
andensteds i selve Kirken.
[Fr. 22. Febr. 1805. PI.
24.
Apr.
1851 § 2. L. Nr. 10, 23. Jan. 1903.J
§ 10.
Vaabenhuset bør være tilstrækkeligt lyst og for
synet med tabte Dørre, Loft og nogle Bænke, samt Gulv af
Træ, Fliser, brændte Muursteen eller Qvadersteen eller af
andet af Synet godkjendt Materiale. Hverken det eller
Taarnet, dersom dette er aaber,t indad til Kirken, maa bru
ges til Opbevaringssted for Kalkbænk, Stiger, Brandred
skaber, eller andet lignende. Naar der ved en Kirke ei er