37 / 104
36
»Indsenderen, der i Søndags Eftermiddag tog Stiftelsen
for uformuende Haandværkere i Øjesyn, blev dér Øre
vidne til en Samtale imellem tvende Mænd af Haand-
værksklassen. Da den deri omtalte Idee af Skræderlaugets
Oldermand synes at fortjene Efterlignelse, har Indsenderen
ikke troet det ugavnligt, her at fremsætte det, han har
beholdt i Hukommelsen af bemeldte Samtale. De ube-
kjendte Personer vil han benævne A og B.
A :
Nu er da denne herlige Bygning færdig og kan fra
i Morgen imodtage sine Beboere. Alt er godt og hensigts
mæssigt indrettet, takket være de Mænd, der have lagt
Planen til denne veldædige Stiftelse, for den Iver, de have
viist i at udføre den.
B :
Ja vist fortjene de ikke alene de Nulevendes, men
ogsaa Efterslægtens Tak og Paaskjønnelse, ligesom ogsaa
de Personer udenfor Haandværksstanden, der have ydet
Bidrag dertil. Disse have nedlagt en Sæd, som i Tiden vil
bære herlige Frugter.
A:
Man maa virkeligen forundre sig over, at denne
Stiftelse kom istand saa snart, naar man tager Hensyn til
Tiderne, hvor Enhver har Besværlighed at kæmpe imod
for at forskaffe sig det nødvendige og have kun Lidet
tilovers, da vor Handel er standset og, som en Følge deraf,
Indtægtskilderne stoppede i de fleste Næringsveje.
B :
Sandt nok. Men Kjøbenhavns Indvaanere stræbe
dog stedse at fremme en god Sag, endog om denne Stræ
ben koster dem Opofrelse. Skade var det vistnok, at der
opkom en lille Uenighed imellem Stiftelsens Bestyrelse,