HaandværkerStiftelsen

Beboere var i 1853 ti mod fire i 1850, fem i 185 1, seks i

1852 og tre i 1854. Heraf kan man dog ikke drage nogen

sikker Slutning om, at Koleraen krævede Ofre i Haand-

værkerstiftelsen. Beboerne levede under gode Forhold

indenfor Murene, men den dybe og brede Grøft i Filosof

gangen var ganske vist særlig sundhedsfarlig i disse Somre.

Den optog Afløbet fra talrige Kostalde og udbredte en

slem Stank. Naar Beboerne ved Filosofgangen rigtig ind

trængende ansøgte om at faa Grøften overdækket, lod

Magistraten den oprense. Videre blev der ikke foretaget.

I et Andragende fra 1852 paapeges det, at der »i denne

Gade hersker forholdsvis megen Sygelighed, uagtet den

i Følge sin Beliggenhed ved en Udkant og i Nærheden af

Stranden maatte være en af de sundeste i Byen.« Det

skulde jo heller ikke hjælpe paa Forholdene, at der om

Aftenen fra en Del af Husene blev kastet Uhumskheder

i den aabne Grøft. Aaret efter Kolera-Epidemien kom

Beboerne ved Filosofgangen atter til Magistraten, denne

Gang med en Erklæring fra en saa bekendt Læge som

Professor Fenger, der udtalte, at den aabne Kloak navnlig

havde medvirket til Udbrudet af en Tyfus-Epidemi, under

hvilken mange af Kvarterets Beboere var blevet angrebet

i den sidste Maaned. Saa blev Grøften endelig dækket til.

Haandværkerstifteisen slap godt over Koleratiden, men

endnu længe efter Epidemien havde den i sin Nærhed en

mindre hyggelig Erindring om den frygtelige Sommer. I

1839 var der i Gyldenløves Bastion ved Vestervold blevet

opført et Gymnastikhus for Eleverne fra Kommuneskoler