90 / 104
*
teisen at indfrie Restlaanet i Nationalbanken, hvilket man
lettest kunde gøre ved at sælge Obligationer for det til
svarende Beløb. Bestyrelsen gav sin Tilslutning hertil.
Bestlaanet paa de 21.000 Kr. blev indfriet, og Stiftelsens
Bygning var dermed gældfri.
1 1908 balancerede for første
Gang efter Flytningen Stiftel
sens Indtægter og Udgifter
med et lille Overskud. Paa
Jubilæums -Generalforsam
lingen i 1910 — femoghalv-
fjerdsindslyve Aar efter Stif
telsens Grundlæggelse —
dvælede da Kassereren, Ma
lermester Stegemann, i sin
Regnskabsaflæggelse ved
»den gode Status, der under
en fornuftig Administration
stadig kunde bedres«.
Senere paa Aaret modtog man fra Magistraten Medde
lelse om, at Stiftelsen i Anledning af Blegdamsvejens
Udvidelse og Regulering vilde blive afkrævet et Bidrag
paa 3853 Kr. Dette blev afdraget i Løbet af 10 Aar.
Følgerne af Verdenskrigen bragte naturligvis Stiftelsen
ud for store Vanskeligheder. Det var navnlig de stærkt
stigende Brændselsudgifter, der gjorde sig gældende. De
voksede fra 3368 Kr. i 19 14 til 4975 Kr. i 19 15 , 8388 Kr.
i 1916 og 12.653 Kr. i 1917. I de første Maaneder af 1918
89
Murermester Andr. W ild t,
I Bestyrelsen fra 1917, Næstformand fra 1919.