14 / 208
gede af Fattigdom og Usselhed. Kun København havde
i 1685 faaet et virkelig brugbart Hospital i Søkvæsthuset,
men dette var kun for syge og kvæstede Mænd fra Krigs
marinen; for den store Mængde hospitalstrængende syge,
især blandt Datidens store Proletariat, var der intet gjort.
De maatte behandles i Hjemmene, om de havde noget.
De medicinske Studenter var henvist til den tørre, teore
tiske, skolastiske Lærdom, som det medicinske Fakultet
kunde præstere, og det slap Læger løs paa Menneskehe
den, som næppe nogensinde havde set en syg i hele Stu
dietiden. Kun ved Studierejser i Udlandet kunde de mere
begunstigede komplettere deres Kundskaber ved Syge
sengen. Der var ikke mange af dem, og Kongen var ikke
karrig med sine Understøttelser. Men det føltes som en
Nedværdigelse for Landet, at det ikke kunde give sine
egne Læger en forsvarlig Uddannelse, at man maatte se
tyske Læger blive indkaldt til Hoffet, og at Landet, der
dog den Gang endnu var en Stat, man maatte regne med,
paa dette kulturelle Omraade var distanceret af Landene
mod Syd og Vest.
Nu var der rejst et Hospital, der stod som et Vartegn
om en ny Periode i Samfundslivet. Dets Tilblivelse kan
derfor maaske paaregne nogen Interesse.
12