21 / 208
forpligtet sig og den seeneste Efterslægt ved at bestemme
saa meget, som de Sagkyndiges Raad og Bøn kunde gøre,
den højsalige Konge til at bygge og stifte det Menneske
kærlighedens Mesterstykke, Frederiks Hospital.“ Umu
ligt er det ikke, at ogsaa
denne Røst har bidraget til
at stemme Kongen gunstig
for en Plan, der ikke alene
talte til hans gode Hjerte,
men ogsaa smigrede hans
Forfængelighed og var til
Ære for hans ophøjede Re
gering. Men Begejstring var
et, at omsætte den i Hand
ling noget andet, og bekendt
er det, at Kongen let trætte
des af Statsforretningerne.
Det var da en Lykke for
Landet, at hvad Kongen maaske manglede, fandtes til Gen
gæld i høj Grad hos hans udmærkede Raadgiver, Hofmar
skal, Greve A. G. Moltke,1 der var stærkt interesseret i alt,
hvad der kunde fremme Videnskab ogKunst, og som besad
Initiativ og Energi. At han har bestyrket Kongen i Beslut
ningen om at bygge et Hospital, er uden for al Tvivl,
eftersom han i sin Plan for Frederik V ’s Regering bl. a.
udtaler, at Forsorg for fattige og syge endnu trænger til
megen Forbedring, og det er antageligt, at han gennem
Holstein er blevet gjort bekendt med den af Buchwald
til Collegium medicum indleverede Plan.
i . A d a m G o t t l o b M o l t k e ( i 7 0 9 - 1 7 9 2 ) f . i M e k l e n b u r g , O v e r h o f m a r s k a l ,
S t a t s m i n i s t e r i G e h e i m e c o n s e i l l e t e f t e r H o l s t e i n .
2
*
1 9