29 / 208
om. Han skulde altsaa til en Begyndelse have tænkt sig
et Slags Pavillonsystem, som første Gang var benyttet
ved det i London i 1730 fuldendte St. Bartholomæus
Hospital. Men da Sidefløjene skulde opføres først for at
faa saa meget længere Tid til at tørres i, og derefter sættes i
Forbindelse med Hovedbygningernes Sidelænger, er det
maaske tvivlsomt, om Eigtved, der ikke havde været i
England, har været saa moderne. T il et Pavillonsystem
vilde Pladsen have været meget kneben.
Planen var nøgtern og klar. Den indeholdt ikke me
get nyt. At Patienterne ikke var klumpet sammen i Ka
serner, som i Kvæsthuset, var ikke nyt. De regulære
enetages Sygelænger fandtes f. Eks. i Hopital St. Louis i
Paris, der skriver sig fra Begyndelsen af det 17. Aar-
hundrede. De betegnede et stort Fremskridt fremfor
Kasernebygningerne, da det var lettere for Patienterne
at komme i fri Luft, og de forskellige Afdelinger var
lettere at isolere fra hinanden. Men det var for Frederiks
Hospitals Vedkommende en Kapitalfejl, at der ikke blev
udgravet Kældere under dem. Imidlertid gav de Hospi
talet et roligt og hyggeligt Præg.
Hospitalets Form var jo næsten givet med Arealets
Form og Størrelse, ligesom ogsaa de to Hovedbygningers
Beliggenhed mod Gaderne. Det var derfor ganske na
turligt, at den arkitektoniske Hovedvægt maatte lægges
paa disse. Han hævede derfor deres Midterpartier op til
de anselige toetages Afsnit, som skulde give Hospitalet
Stil, dominere over de lave Sidefløje og fremhæve Ho
spitalets kongelige Oprindelse. Han forsynede dem med
de smukke Frontespicer med sindbilledlige Basrelieffer
hugget af den bekendte Billedhugger Petzold, med Car-
27