38 / 208
lige „Mønsterplads“ , havde vel i Aarenes Løb sat sig
godt, gennemtrampet som den var af Soldaterstøvlerne,
men det hele var dog opfyldt Grund med blød Bund,
og hvor Kanalerne havde været, var Grunden simpelt
hen slet.1 En tilsyneladende solid Skorpe over en højst
upaalidelig Undergrund. Grundvandet stod højt, og
Terrænets ringe Højde over Vandfladen bevirkede, at
det ikke kunde afvandes tilstrækkeligt. Da man ikke
kendte til at drænere, eller isolere mod Fugtighed fra
Grunden, havde man ikke andre Midler at gribe til end
Rendestene og Grøfter, medens man i Kældrene an
bragte Sumpe, hvorfra man pumpede Vandet ud i Ren
destene. Da Kanalerne i sin Tid blev opfyldt, anlagde
man her Rendestenene, firkantede i Tværsnit, i hvilke
Slammet let satte sig fast, og førte disse ud til en aaben
Grøft, en Fortsættelse af en Rendesten, der fra N y
boderkvarteret gik gennem Fredericiagade til dennes
endnu ikke fuldførte Forlængelse, den saakaldte Blanco-
gade, og derfra til Havnen. Men der var daarligt Fald
paa hele Systemet, Vandet stagnerede, flød over og gik
ved stærke Regnskyl ned i Kældrene, som man maatte
beskytte ved at sætte Rammer om Nedgangene og Vin
duerne. Grøften selv beskrives som stinkende og fyldt
med Urenlighed. I disse Forhold har man set Aarsagen
til den Fugtighed, som Hospitalet gennem hele sin
i . V e d e n i 1 8 8 0 f o r e t a g e t U n d e r s ø g e l s e f a n d t m a n d o g , a t G r u n d e n i
H o s p i t a l s g a a r d e n s a m t N o r d o g S y d f o r d e n n e v a r a f g o d B e s k a f f e n h e d ,
m e n e n 3 0 - 4 0 A l . b r e d S t r i m m e l l a n g s B r e d g a d e o g e n k e l t e S t e d e r v e d
A m a l i e g a d e m a a t t e n æ r m e s t b e t e g n e s s o m G a d e s k a r n . G r u n d e n v a r
b l e v e t m e r e t ø r ; m e n d e r v a r o g s a a l ø b e t m e g e t V a n d i S t r a n d e n s i d e n
1752.
3 6