57 / 208
dats af 6.8. 1756, „at det skal tjene til Københavns ar
me, fattige og nødlidende Syges Helbredelse, som ikke
have nogen Hjælp af almindelige eller private Stiftelser,
eller tilstrækkelig Tilstød af andre, som efter foregaaende
Undersøgelse er befundne ikke at være ulægelige, men
ved Lægens Hjælp samt god og tilbørlig Underholdning
og Pleje kunne forhjælpes til deres Sundhed o. s. v., til
en særdeles Adskillelse fra alle andre Hospitaler, hvor
skrøbelige Folk paa Livstid underholdes.“
Det blev et Hospital til Helbredelse af Sygdomme til
større Hæder for Enevoldsherskeren, end en nok saa
stor Fattigstiftelse vilde være. Kun slet vilde en saadan
passe for det fornemme Kvarter, som Kongen var i Færd
med at skabe.
K
ommissionens
V
irk somhed
I Kommissionen havde altsaa kun 1 Læge, men 2 K i
rurger Sæde, hvilket afspejler sig lidt i dens Arbejde,
hvor man synes at kunne spore paa flere Omraader, at
Kirurgien interesserede mere end Medicinen; men alle
repræsenterede de vel saa megen Sagkundskab, som man
kunde vente at finde herhjemme. Berger var en forholds
vis ny Mand. Indkaldt til Danmark i 1752 var han Aaret
efter blevet Hofmedicus og dermed selvskreven til at
indtræde i Kommissionen. Han var en elskværdig Mand,
der forstod at stille sig i et godt Forhold til Kirurgerne
og at samarbejde med dem uden den sædvanlige smaa-
lige Oppositionslyst mod alt, hvad der kom fra dem.
Hofkirurgen Wohlert roses ligeledes for sin store per
55