230 / 413
Hvis vi sammenligner Arrene efter suppurerende Lym
phomer med traumatiske Ar, finder man, at „Latenstiden“ for
Degeneration af det elastiske Væv næppe er kortere end ved
de traumatiske Ar.
Vi vil lige referere et Par Tilfælde noget mere indgaaende,
da vi har haft Lejlighed til histologisk Undersøgelse.
1) Hos 38-aarig Kvinde med Lupus vulg. fandtes paa Halsen
Ar efter suppurerende Lymphomer, da Pt. var 17 Aar gammel.
I et Ar, der maalte 5 X 0,5 cm, fandtes to gullige hampefrøstore
Papler, forbundne med mere hvidlig Hudbro. Foruden dette Ar
lige bag
h.
Kæbevinkel fandtes andre flade dels hvidlige, dels
gullige Ar.
H istologisk Undersøgelse
viste følgende:
I Snit gennem de omtalte gullige Papler ses et affladet Epithel
uden eller med kun svagt udviklede Epitheltappe. Der ses i v.
giesonfarvet Præparat en paafaldende Snoning af Bindevævs-
fibrillerne, især i de subepidermoidale Partier; Fibrillerne er lige
som krøllede, dels ganske fine, dels, især i de dybere Lag, ret
svære, noget hypertrofiske. Der er en udtalt perivasculær Lymfocyt
ophobning, men desuden ret talrige spredte Rundceller. Der ses
en Del Follikelrester, men ingen udviklede Haar. Ved Elastin-
farvning ses i Snittets Midterparti, der svarer til de makroskopisk
synlige gullige Papler, udtalt Forøgelse af Elastin, som ogsaa op
træder i en morfologisk ejendommelig Form, idet Traadene er
stærke, krøllede og knækkede; denne Forandring naar enten helt
op til Epidermis-Coriumgrænsen eller er adskilt fra denne ved en
smal Zone, hvor der findes mindre, amorfe Klumper, der er stærkt
farvede med Elastinfarve. 1 Dybden naar denne Forandring det
dybe Cutisvæv og standser her ret brat. Paa et enkelt Sted i
Snittet findes disse Forandringer i en særlig udtalt Grad paa et
Parti, der er skarpt afgrænset fra det øvrige Væv.
2) Hos 22 aarig Mand fandtes i et broget Ar efter Operation
for Lymphomer for 15 Aar siden hvidlige og pigmenterede Partier
vekslende med andre af svag gullig Farve.
H istologisk Undersøgelse
viste: Epithelet ses ganske affladet,
uden Interpapillærtappe. Lige under Epidermis ses et smalt Bælte
Bindevæv, der med v. Giesons Farvemethode er normalt rødfarvet
med Syrefuchsin; men under dette findes udflydende Partier i
Corium, hvori Væv næsten ikke er farvet af Syrefuchsinet, og hvis
Fibriller dels er meget stærkt bølgende, dels snoede og ligesom
opkrøllede. Dette gælder især for enkelte noget mere skarpt af
grænsede Partier, hvor disse Forandringer træder meget stærkt
frem. 1 Corium findes desuden ret talrige udvidede Vener. Ved
specifik Elastinfarvning ses det, hvorledes de svagere fuchsinfarvede
Partier bestaar af meget stærkt omdannet Elastin, idet Traadene
her en proptrækker- og krølhaarsagtigt snoede; disse Forandringer
danner et ret regelmæssigt gennem hele Snittet forløbende Lag,
2 0 8
Klinisk-histologiske Studier over pathologiske