277 / 413
Om
Lupuscarcinomets Ætiologi, Diagnose og Behandling
2 5 1
Bemærkninger om Lupuscarcinomets
Ætiologi, Diagnose og Behandling.
Meddelelse fra Kliniken for Hudsygdomme.
Af
Axel Reyn.
I 1857 henledte
Devergie
Opmæ rk somh eden paa, at Car-
cinom ret hyppig op træd er paa Huden, naar denne i en Aar-
række har været angrebet af Lupu s vulgaris.
I de efterfølgende Aar fremkom nu en Række kasuistiske
Meddelelser, som bekræ ftede
Devergie'
s Iagttagelser. Dette gav
Anledning til en D isku ssion om Carcinom ved Lupu s i B e r
lins medicinske S e lsk ab i 1875.
Langenbeck
hævdede her, at
det var meget sjældent, at de to Sygdomme optraadte samti
dig, og at man maatte opfatte Carcinomet ved Lupu s som et
almindeligt Arcarcinom, der ikke var specifikt for Lupus, me
dens andre (
Lew in
) mente, at Lupu s som saadan, kunde gaa
over i Carcinom, Enighed om Spørgsmaalet opnaaedes ikke,
men saa meget blev efterhaanden fastslaaet, at Hudcarcinom
er ret hyppigt ved Lupu s. Samtidig opstillede
Lang
to Former
af Carcinom ved Lupus, nemlig det egentlige Lupuscarcinom
og Arcarcinom ved Lupus. Denne Adskillelse, som gennemføres
afen Række Forfattere (
B ayha , Schütz, Ollendorf, Steinhäuser,
Ganzer A shihara
o. a.), kan dog næppe opretholdes, thi som
Jadassohn
meget rigtigt gør opmæ rk som paa, er det jo umu
ligt at afgøre, om en Lu pu s er absolut udhelet, thi vi ved jo,
at i tilsyneladende udhelede Ar efter Lupus paavises ikke
sjældent m ikroskop isk tuberkuløse Rester, og paa den anden
Side findes der jo ved Lupus, saa snart den har bestaaet i
nogen Tid, aragtige Forandringer af Huden, og Lupuscarcinomet