Det universelle Lysbads Indfl. paa Tyfusagglutininmængden.
45
snart den Temperaturstigning, der var kommet efter Injektio
nen, igen var svundet; andre Patienter fik først Ly sbad efter
ca. 14 Dages Forløb. Foruden Tidspunktet for Lysbadets B e
gyndelse blev ogsaa L y sb ad ene s Hyppighed varieret, saaledes
at nogle Patienter fik Ly sb ad hver Dag, andre hveranden Dag
og atter andre fik Ly sb ad hver Dag i 4 Dage, hvorefter de ikke
fik Ly sbad i 3 Dage, derpaa Ly sbad i 4 Dage o. s. v. Under
Forsøget blev der taget Blodp røver fra Patienterne, i Begyndel
sen hver Dag, senere hveranden Dag. Blodet blev taget om
Morgenen før Patienterne fik Lysbad. Der blev taget ca. 3 ccm
fra Øret. Efter at Blodet havde staaet ved Stuetemp. til den
næste Dag, blev det centrifugeret, Serum blev afpipetteret og
tilsat 2 D raaber Chloroform, hvorefter det blev hengemt i Is
skab. Ved Forsøgets Slutning blev samtlige S era fra samme
Patient undersøgt samtidig. Til Udtitreringen blev anvendt
samme Teknik, som er angivet i
K. Sch roeders1)
Disputats.
I alt blev 30 Patienter sprøjtet med 1 ccm. Tyfusvaccine.
Herfra gaar 7, som enten rejste hjem saa kort Tid efter In
jektionen, at Kurven ikke kunde bruges eller blev syge, s a a
ledes at de maatte udgaa af Forsøget. Af de resterende 23 P a
tienter fik 11 Lysbad hver Dag i 2 y 2 T ime begyndende paa
2—5 ’ Dag efter Injektionen, 2 fik Ly sbad hveranden Dag i 2 1/2
Time fra 5 ’ Dag, 2 fik hver Dag Ly sb ad i
2 1/2 Time, men
fra 20 ’ Dag og endelig begyndte 7 Patienter Lysbad fra 12— 15’
Dag og 1 fra 7 ’ Dag, men begyndende med 3/4 Time stigende
langsomt. Disse sidste 8 Patienter var nykomne, som enten ikke
tidligere havde faaet Ly sbad eller som ikke havde faaet L y s
bad i længere Tid, hvorfor de maatte begynde med et kort
Lysbad (3/4 Time) og derefter langsomt stige til den almindelige
T id (2y2 Time).
Man kunde paa Forhaand tænke sig forskellige Muligheder
for Lysbadets Indflydelse paa Agglutininkurven. Fo r det første
kunde man tænke sig, at Stigningen kom før end normalt
for det andet, at der ingen T op var paa Kurven, men et Pla
teau; for det tredie, at Faldet ikke var brat,
men mere lang
somt og endelig for det fjerde, at der kom en Stigning igen
efter at Faldet var begyndt. S e r man Kurverne efter finder man,
*) K. Schroeder: Om Aareladningens Indflydelse paa Blodets Agglutinin-
holdighed, Disputats, 1909.




