33 / 722
En Atelierbygning for Malere og Billedhuggere
1 9
han selv for sin Fornøjelse vilde gjøre“. De italienske
Sgrafitto-Dekorationer har aabenbart paavirket og fristet
Carl Bloch til Efterfølgelse her, og ganske interessant
vilde det jo have været at se ham løse en saadan Op
gave.
Man afventer nn Bygherrens Mening om Forslaget som
Helhed, og er i øvrigt indforstaaet med, at Tanken om
Beboelse ved Ateliererne opgives.
I København er man overordentlig tilfreds med Teg
ningen, og H. P. Prior skriver: „Paa min Iver og Vel-
villie for Sagen kunne ogsaa I alle [tre] regne — jeg
er godt stemt for at bygge Dig et saadant smukt Atelier,
som der er vist i det sendte Udkast, og hvoraf Du kunde
overlade Bloch det øverste Partie [1ste Sa len ]“.
Der følger nu en Korrespondance, der hovedsagelig
drejer sig om Bygningens rette og bedste Placering paa
Grunden. Det gamle Atelier i Staldlængen havde sit Vin
due stik imod Nord, medens det nye Forslag vilde faa
sin Forside, og dermed Størsteparten af Vinduerne, mod
Nordvest. Dette tilfredsstiller aabenbart ikke rigtig Lau
ritz Prior, der i en Bække Breve stadig kredser om
Spørgsmaalet:
Sol paa Ateliererne,
hvilket han anfører
„vil være til uhyre Gavn, idetmindste for en Billedhug
ger, og jeg tror ogsaa for en Maler“, og udtaler, „et
Atelier mod Nord er utaaleligt“, men i øvrigt foreslaar
han at vente med nærmere Drøftelse af alle Spørgsmaal,
indtil han selv snart vender hjem.
I København begynder man nu at spekulere paa en
hel anden Placering af Bygningen. Flere Grunde kan
have medvirket hertil, nemlig foruden det omtalte Be-
lysningsspørgsmaal, saa ogsaa den store Omvæltning,
der vilde forvoldes i de bestaaende Forhold ved Stald-
gaarden og dens Bygninger, hvoraf Halvdelen, der ogsaa
indeholdt det tidligere indrettede gode Atelier, maatte
nedbrydes. Man omgaas med Tanken om at lægge Byg