406 / 722
392
A lbert F ab ritius
riod es sid ste H a lvd el, og at F orho ld en e først efter
denne T id b lev n og en lund e taa lelig e.
Hvad b lev der saa tilbage a f „D anm ark s fructbar
H erligh ed “ ? Ikke m eg e t — ikk e en Gang Ud ta lelsen
om B yen s gode H avn kan h o ld e fo r en næ rm ere Prø
velse, al den Stund h e le P eriod en er een fortsa t Jere
m iad e over de e lend ig e H avneforho ld , og som det
synes, ikk e m ed Urette. Ind erhavn en va r saa op fy ld t
a f a lsk en s U renhed fra Byen , A ffa ld og Sp ild fra
Sandbaade, og saa fu ld a f den fra Sk ib en e udka sted e
Ballast, som a lm in d e lig v is g ik udenbord s, hvor Sk ip
peren fand t det fo r godt, at m an knap t n ok i P ramm e
kund e komm e frem til S tad en s V ejerb od . Fra 1679
hav es en U d ta lelse fra Magistraten om , at den ansaa
det for m er e n ød v end ig t at faa K ana lern e ren sed e end
at opsæ tte G ad elyg ter;06) et b etyd end e V idnesbyrd om
H avnen s elend ig e T ilstand .07)
Kun paa et enk elt Punk t staar A rent B ern tsen s Sk il
dring u im odsagt. K øbenhavn va r paa H and elen s Om-
raad e i det store og h ele ved at tage Luven fra de
øvrige Købstæder — Byerne, det betød K øbenhavn ,
som det ogsaa er b lev et ud tryk t08) — d enn e B evæ g else
b lev i h ø je ste Grad fremm e t ved E n evæ ld en s Ind fø
relse, den derm ed fø lg en d e C en tralisation , og den
Trang til større „ lu stre“, som k en d e tegn ed e K onge
dømm et a f Guds N aad e, „ a ff h v ilck e A arsager oc Om
stæ nd igh ed er d enne By v e l m aa oc m ed a ll Rette bør
at k a ld is HOFFVET -STADEN for D anm a rck is R ige“ .