433 / 722
K øbenhavnsk C yklism e 1890— 1900
419
N.B. Kun i K onkurrence-H urtigløbet kunn e B icycler
under 33 Pund deltage. B estyrelsen forb eho ld er sig
Bet til at indd rage én e lle r fle r e Præm ier, h v is et for
ho ld sv is ringe An tal D elta gere starte i de enk elte
Løb“.571
E fter dette R eg lem en t kørte D.B.C. de første Par
Aar, og noget and et f ik C yk lesporten ikk e Brug for,
før Am a tø rspørgsm aa let b lev ak tuelt.
D et v ig tig e og v a n sk e lig e Spørg sm aa l Amatører-
P ro fession a ls er nært kny ttet til P rob lem ern e om det
økonom isk e Udbytte a f D e lta g e lsen i Løb og om B y t
ternes h e le Forho ld til deres K lubber. D en strengt gen
nem fø rte A d sk ille lse a f B y ttern e i Am atører og pro
fe ssion e lle h v ile r paa den Op fa ttelse, at Løb m e llem
Amatører, der kun i deres F ritid kan b eskæ ftig e sig
m ed Cykelløb , og p ro fe ssion e lle By ttere, som lev e r af
Sporten og a ltsaa har gan sk e andre M u ligheder for
Dyg tiggørelse, er en U rim eligh ed .
P rob lem et kom til den dan sk e C ykelsport m ed de
første en g e lsk e B y ttere, som sku ld e d eltage i Løb h er
h jemm e . D et var i 1888, da D an sk Cycle Un ion ind
bød n o g le en g e lsk e Ry ttere til sin e Væddeløb paa
D.B.C .s Bane.
D en en g e lsk e N a tion a l C yclists’ Un ion , som sku lde
g ive sp e c ie l T illa d e lse til, at Ryttere, som hørte under
den — og det g jo rd e de fle ste k end te en ge lsk e Vædde
løb sryttere — m aa tte d eltag e i Løb paa Kontinentet,
vaaged e om h y gg elig t over, at R eg lern e ved d isse Løb
yd ed e S ikk erh ed for, at Eng lænd ern e ikk e kom til at
konkurrere m ed P ro fe ssion a ls. D en forlang te hver
Gang de h erh enhø rend e B e stemm elser opg ivn e.
Men den dan sk e C yk lesport h avd e in tet Am atør
reg lem en t; a lle dan sk e Ry ttere var Am atører, saa der
571) D ansk Cycle T idende 1886, Nr. 23.180.2.