Previous Page  63 / 325 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 63 / 325 Next Page
Page Background

det et Stillelivsstykke, som handler om Emi l , der er bleven

Hyrde for hele Hjorden og for Hesten gift med Oda, som er et

Livstykke og elsker Z a n g e n b e r g , som er Medlem af den libe­

rale Vælgerforening og nok elsker hende igjen, men gifter sig med

Fru S i n d i n g formedelst hendes Hæderligheds Skyld.

Og det hele er naturligvis symbolsk ligesom Bygmesteren

og W i 11u ra s e n og J o h a n n e s j ø r g e n s e n og betyder

følgende: E m i 1 er bleven Sceneinstruktør, men har ikke noget imod,

at Zangenberg spiller i hans Fag, naar han bare maa beholde

de større Roller. Ma n t z i u s er Hofjægermester paa Scenen,

men i Virkeligheden Kammerherre og fornærmer et Par ældre

Abonnentinder ved at give Skum i »Statuen«. Og da han ikke

vil have, at Emil skal faa Lov til at dirigere det hele, siger

han til Dyrlægen og Degnen, som er E d v a r d b r a n d e s og

P e t e r n a n sen, at de skal lave Komplot mod Emil og Zan­

genberg og Oda. Men da Edvard og Peter ikke passer ordentlig

paa og gjør Dumheder, bliver det ikke til noget, og i sidste

Akt siger Emil, at det ikke kan nytte, hvad Kammerherren

siger, for det er alligevel ham, der har sat hele Stykket i Scene.

Og saa siger Zangenberg, at Emil er dog den fineste Skue­

spiller, vi ejer og har, og slet ikke for gammel til at gjøre

Lykke hos Damerne.

Frode,

Opera af Julius B e c h g a a r d . Som han mod en

ringe Godtgjørelse har faaet Lov at skrive af He n n i n g s . Ind­

studeringen noget forhastet, det er ikke længere siden, den

blev antaget, end at flere af de ældre Koristinder godt kan

huske det. Men Kammerherren er jo saa bihøs, kan slet ikke

vænne sig til at tage Tingene med lidt Ro og se Tiden an.

Kritiken varm, Vejret ogsaa varmt. Resultat: Ros i Pressen,

B e c h g a a r d i H e n n i n g s ’s Vindue, Publikum i Tivoli. For,

skjønt Bechgaard, kan han dog ikke konkurrere med S c h uma n n ,

der baade er ældre og har skrevet saa mange kjønne Romancer

og som ikke har Hennings til Forlægger, meu er kommen ud

hos Vilhelm Ha n s e n .

Verdens-Udstillingen i Chikago

byder paa mange Forlystelser.

Blandt dem er der ogsaa en Konkurrence-Smøring af samtlige

paa Udstillingen ansatte Smørrebrødsjomfruer. De Konkur­

rerende havde ved første Meeting faaet Ordre til at smøre tykt

paa, da Direktionen nok skulde holde Bøtte. Nummer 1 blev

en ung, dansk Dame fra Smørumnedre, der kom ind to Rundten­

ommer før nogen af de andre Deltagere. Hendes udmærkede

Arbejde skal have gjort et saa stærkt Indtryk paa de Tilstede­

værende, at selv Smørret blev rørt.

Det danske Petroleumsaktieselskab

paatænkte at anlægge

nogle nye Petroleums t a n k e r ved Korsør. Tanken bliver dog

néeppe realiseret, da Korsørs Indbyggere frygtør for at blive

generede af Petroleum s t a n k e n .

Guldkurens

Behandling af de 7 Ladegaardslemmer ifjor har

langtfra haft den Virkning, man haabede. De har nemlig alle­

sammen igjen slaaet sig paa de stærke Drikke. Naa, hvad

Fanden! Mennesket kan nu migang ikke leve af Kjærlighed

og Keoley-Vand.

I L o m m e n .

^Das ewig weibliche

« paa mange Maader

Beviser daglig os sin store Magt;

Dog til en fræk og syndig Daad er

Ved det og et og andet Mandfolk bragt.

Som for Exempel dette: tidt i Lommen

Paa Kvinden var han som en Art Trofæ,

Men somme Tider var han ogsaa kommen

Der blot for hendes — Portemonnæ.

Vil derfor, Pigelil, de Vinger fagre

Du sprede ud, til Sommerfugle-Flugt,

Og rundt i Tivoli en Aften flagre

Og se, hvor W a t t har lavet al Ting smukt,

Mod somme Mandfolk, som kun lader fromme,

Men skjuler Rænker bag den glatte Skal,

I din uskyldige og tomme Lomme

Det bedste Værn Du altid søge skal.

Thi en Akilleshæl, Du Rosenblomme,

Skjønt rent som Sneen er dit unge Liv,

Er en en for

»ewig weiblieh

« Kjolelomme,

Der frister Mænd til farlig Tidsfordriv.

Ak! var den hævet blot en lille Tomme

Ej syndige Bagtanker vakte den,

Og ingen Haand sig omme ved din Lomme

Imod forbudne Frugter strakte hen.

Bedrøvelig jo Enden altid bliver,

Saavel for Eva som for Adam, naar

Hun ham til Synd og Daarlighed henriver,

Og han er svagelig og ej modstaar.

Hvordan man derved i Fortræd kan komme,

Man nylig med en driftig Mand jo saa:

En Finger fik han blot i Damens Lomme,

Nu i Kachotten haardt han bøde maa.