70 / 325
66
0
- a . r a . r j . t e r e t -
.Ib er ti og hans Meningsfæller
Hver Dag det Vælgerfolk fortæller,
Som gjør endnu i Venstres Hælder,
At deres Trop jo før jo heller
Fred og Forlig vil etablere
Ved B a h n s o n s Puddel at barbere,
Ja, »Provisoriet« strangulere,
Hvis Højre blot vil garantere,
At der saa ikke vanker flere.
— En Overenskomst man indvier
Kun her, naar man faar Garantier.
Hvordan det arme Højre brygger
En Garanti, der fuldt betrygger
Os mod et Folkekammers Nykker,
Saa hver Konflikt den forebygger,
Samt hindrer al Finanslovnægten
Plus
Visneri med gold Forsmægten,
Og hver en Fremtidsførers Fægten
Med aaben Pande mod Respekten
For Dobbeltkammerligevægten,
— Ja, det veed aabenbart Vorherre
Vist ikke selv en Gang, des værre.
Derfor er Tankens Forebringelse
Som Sammensmelternes Betingelse
For »Provisoriets« Betvingelse
En, mildest talt, fatal Forringelse
Af Haabet om, at Venstreracen
Vil komme ud af Suppedasen,
Haar, trods Partiets Slid og Asen,
Det bare naar at ende Spasen
Hvert Foraar, trods Forhandlingsfrasen,
Med sikkert nok at garantere
Os ingen »Ordinære« mere.
: E 3 I I m . z n . e r b r e T r
til
Digteren og Politikeren
Bjørnstjerne Bjørnson.
p. t. No r g e .
Iloho Deres Velærværtihed!
Sitter lier inte den gamle glade
Unnertejnie ude paa den bare
Bifrost i de dajlie Sommervær
sennendes
immervæk
sine
sjemytlie, men allieveller ærbødie
Tanker ner til de gamle Norrio.
samme Steds værende inte blot
alle stoute Kæmpers og Bær-
særkers samt Kunsulers aa Visse-
kunsulers fjælomkranste Fødeland, men i innu højere Grad om
mulit Deres Velærværtiheds Vugge. Vortil den gamle Tyroler
gjerne villekvæde sine
ejne udødelie Vuggeviser, om inte
samme gamleSkjaldsStæmme va noet bedærret a aa raave
op i de store Præmielaatteri, Motter Fr i g g a , værendes
Åppenent paa den immervæk sjemytlie onge Al b e r t i g s »
Dantie-
brog
«, hade arrangseret for alle hinnes faste Middaspangsjonærer
i Valhalla, som falt ud tel a F e n r i s u l v e n fek den store Olykkes-
forsekreng paa 40,000 afgnavie Stejeben, vorover vekommendes
Fenrisulv tujede, samme Kretur værendes for Tiden belemret
mæ Mond- aa Klovvesye og havendes spisset sin Snude paa
en hel Side Mellemflæsk a S æ h rim ner. Hoho! Den gamle
Glade sittendes paa Hlidskjalf aa værendes i Daens Anlening
omdanned tel Vaisenhusdræng hade natyrlivis Lotteriposen
mællem Knæerne aa puttendes et got Nominer te saj sæl
værendes et højt Bæjer a Prøvesølv, svenger nu me de Samme
samme til en Taast for baade onge Albertig aa alle annere Præmie-
gaader. Vabehaver! Inte uden Mesondelse a alle di gamle grød-
hodede Ejenherrier, samme Wuthornister havende kigget for dyft
i Mjødhornet, og være desformedels a gamle Fatter O d in satte
paa Guldkur, samme Sprøjteprøve fallendes ud te Lamperøj, men
di sølle Ejeuherrier værendes innu ingskrevne som Reserve-
totallerister ha taft Humøret sittendes og pimpendes kun i
Smug, men ellers a lutter Bedrøvehhed havendes mælt saj ing
i di søde smaa blaaøjede- Asynniers kvennelie Læse- og Va-vi-
vil-Klub, vor den gamle Glade kuns har telbragt en Aften, den
immervæk snedie Filur L o k e bollendes Faaredra over den lille
G o s t a v e s m a n d s »
Magdalene
«, alle di søde Blaaøjede tudendes
baade over Gostavesmand aa Loke, aa Motter F r i g g a tavendes
a bar Rørelse immervæk Masker i et Par Brynjehoser, samme
Madam netop strækkede paa te Unnertejnie, mine ejne værendes
mæ Ræspækt a formælde krøvne ing i Vask. Men den søde
lille F r e y a bagetter erklærendes, a hun sæl va en Magdalene
aa di Manfolk none ægele væmelie Dongsevanger aa Fieskoer
frembringendes gænnem et saadant Pronungsiamementummori