170 / 223
T
ii^reø
fPabefige f l a n e r
03
J o t f ø g , uben Dfette igienbrepne a f po re
lærbejte og retjlføfhefe Scient), b a butbe ben formaaenbe r e b e l l e
bife
f e
Dit f fom,
©anbeligl
S$u
Øti^efé
, ®e tafet paa nogfe Øteber
trnob
egen
Øoerbeoiiøning* — Jjoab Jfe* ^tofefer ©fjleré angaaer, ba fienber
jeg
f e m ,
om jeg minbeø
r e t ,
fra eti bebre @tbe enb forfatteren
$'***♦
13*9
feb« roeret øienfentig QJtbne
tit
fen£ Dtetflfaffenfeb ag uegennyttigeJpielps
fornfeb, ben fevurettcbe til forfoar,
iDette er nu alt nogen *tib feen; intet er
mere foranberlig enb $Øienue(Jetø ‘Scenfemaabe, ja!
Humanum eft errare, pi
ere 00unbertiben ei fefpmægtige; benDtetj¥afnefan tpungen mob fe
33
iUie, affmig?
renbe forefellelfer, bebrageø, forføreø og feile. Diaar itnberfunbigfeb ubfpifer fe
©arn, ba fee enfeer fe for, feo af Dietflfafne,
fom fp»e$
at Øaae,
fe» fe&
bel til at fen
itU
falber.