170 / 383
C£a|teS Q3e(teog (if fcebrefanbets £M.
2
>cgmaae
igientage, at Det er (anqt fra min $enftgt, at
»niSfienDe Deagtebe $ftcenD, fombcflt?re Diffe (£aø#
fer. 3eg Jar Den QSre, at fienbe nogfe perfon«
lig af Dem, og er ooer&eviifi om Deres DteDefig*
*
, «
-
KJ
■ r \
v
, ‘
JeD, troféab og CprigttfiJeD, Der niere ogmere
iagttage De forftgtigJeD* Ofrgier, fom JetveDere
faa nebvenbige. (Sfterfom jeg inbfamler &ata,
jfal jeg narmere overbeoifc Dem om mine ©runs
Des Diigtigjcl^ SDe Jave uben t m l felo erfas
ret, at De SaanenbcS forctagenber Jave iffe fva<
*ret til DereS forventning. 5De vi(be uDen tv iv l
felv vinDe megen Oplosning, om beaarligen ub«
fenDte en SSftanD, fom unDerfogt? fremgangen
efter SaanetS forbinDtfig^eD, og lob Jver tyat
en anDen reife, og naar f a&rifer, QSarfef, 2{tt*
tøgget/ SorDøD^rfningen ei JavDe (In Valuta,
at De Da i ttDe inDfalDte Pegene i (EreDitsCus*
fen tgien*
Sftu vilbe vi ijufomme nogle af vore afbøbe
borgeres $ftmDe, fom ere bortDebe fiDen 3(bes
branDen i$larct
179
.
5
, ganD|K’ forteligen efter
uo;]k