246 / 383
£>et bliuet altfaa cn geil fos t>iffé gcebre i Det
aca&emiffe SKaaD, at De iffe fatte givet mig
UnDcrtetntng cm Denne SSeltfilliøjjeD.
£et et
Dcg en $
3
rug i alle fongelige €ollegier, at tti«
fenbe flige (Sommunicafions ©frittelfet paa De
falDtte øtefo^utioner.
3
etfvert ©clffab bru#
ger man farntue ©fif.
2
>e$ (tøt alDrig faft
gorfæDe t noget, at jo enjjtter ©ag, fometgaaet
igietinem ^totocollen,
jo
er affattet i en <£oms
.rounications ©friuelfe af ©ecvetaiten til Den
SSeDfommenDe, og unDerflfrettet af
2
)ivecteutente
og ‘PræjtDenten, fttocfor Da iffe Jet fra DUctomt
cg (Eonftfiorit ^tfjfrfforcs ? £)e favDe neppe afle*
Det mig til, at neDj^ritte a(t Dette i gølge (jttaD
jeg (>ar evfatct mig felv og mine SOieDftuberenDe
»eDrøtenbe*
9
>rcfej]brctne «re> tmbet(føttc og veDlige«
^oIDe ©enioratet mellem Dem felv meD et Jøono*
rarium, og ofte meDDobbcltSJorDele* SO^an feet
Dem, fom ere fvage, Det intet fortette, Det træffe
Deres fulbeSøn, og Deres rige Jponoratium DeStt'
ten, og JolDe ingen SSicamtm, til at forrette
Q) 4
Deres