2 8 3
fftge øfattcr, moDtage Ståføftntnft, og intet tif
trcsngenbe øtuDentereS »£>ielp. St je r t borger«
lig Sang fart forførge ftnc UnDergimie t ©i)g#
Doms tilfffl&e/ men DeJpøilærDe befprare ftg flet
intet omfligt, f¥ient gongen {jar i fine 9iefa*ipter
paalagt Dem Det meget nøiere, enD noget bor*
gerligt
2
aug, Da f)an oil, ot De fFulDe fanDle
meD ©tuDenterne. og faaleDeS omganes Dem,
fom DeoilDe foctre Det for © u D og for
DcreS ©amv i t t ig j j eD.
SDet maatte vare
Dereø J&ooeDfag , naar De famleDe ftg i (EonfT*
ftorio, at raaDføre fig meD JinanDen* JJoorle*
Deø ^iDenfT'aberne funbe uD&refceS til gæDrelan#
Dets ^ælD; og fcvorlcDeS SSiDenfFaberneS ®tjr*
fere funDe anjtønDig forferges, tmeDens De |hs«
D*re, og inDttl De ere beforDreDe, og Det er flet
iffe, at tviole om, at £oaD Diffe agtocerDige ga*
Dre beflutteDe, jo bleo antaget af kongen, fom
EanDets gaDer, Der elfFer ftne UnDerfaattere,
fom fine SBørn, naar De overgao gorflaget tif
øruDenterneS patron, gongens egen ©fligers
føn. 3>t er cgentltg ei 9>tofefforerncs gcrf>oH>
øtuDemerne
paaanfe,
twm Deres, fom ere i Det
t§eo*