423 / 650
Bidrag til Københavns Topografi.
417
Sager, der viser en enkelt Dags Fund, er gengivet i hos-
staaende Billede (Fig. 3). Utvivlsomt har Fylden inde
holdt langt flere Flintsager end de fundne, men det
ligger i Sagens Natur, at Arbejderne ved en almindelig
Grundudgravning kun kunne ofre en meget begrænset
Tid paa en Gennemsøgning af den Fyld, de opgrave.
Nationalmusæet, til hvilket de fundne Sager ere
afgivne, og som har udbetalt Arbejderne en rundelig
Douceur, har udtalt, at de repræsentere det første Bo-
p l a d s f u n d fra københavnsk Grund, og det fører altsaa
Byens første Bebyggelse saare langt tilbage i Tiden.
Om Bebyggelsen har været kontinuerlig fra Stenalderen
til den historiske Tid, er selvfølgelig et aabent Spørgs-
rnaal.
Ovenpaa det oprindelige Muldlag med Stenalder
sagerne fandtes et m u r s t e n s f r i t L ag af samme Beskaf
fenhed, som det i Vestergade-Kattesundet fundne; det
var lier kun 3,5 Fod tykt, det naturlige Muldlag med
regnet, og det var paa mange Steder forstyrret ved senere
Gennemgravninger for Vandrender eller Brønde, men
strakte sig forøvrigt over hele Grunden og ud over dens
Grænser til alle fire Sider.
I den murstensfrie Fyld fandtes der parallelt med
Frederiksberggade 7 Stkr. 3—4 Fod lange Pæle, dannede af
0,3 Fod tykke og uafbarkede Grene, tilspidsede og svedne
i den nederste Ende, som stode med lidt uregelmæssige
Mellemrum i en 8 Fod lang Række, omtrent parallelt
med Gadelinien; Pælespidserne naaede ned til Leret.
Langs Pælerækken laa der enkelte Kampesten og vinkel
ret paa den, ved dens østlige Afslutning, fandtes en regel
mæssig 10 Fod lang Række Sten, ca. 0,8 Fod i Diameter
og 0,5 Fod tykke, der laa tæt sammen som Grundstenene
i et Hus. Indenfor Pælene og Stenrækken fandtes et
0,3 Fod tykt Lerlag med iblandede Flintknolde, som
mindede om et Gulv. Lerlagets Overflade laa i en Kote