138 / 256
1 2 3
afgaa til Universitets-Direktionen, men indsendte tillige
Kladen med Meislings Paategning som det eneste, han
havde villet ytre derom.
Nu har han i disse Dage
faaet en drøj Næse for slig Opførsel, medens han dog
alt tidligere, da Henriksen ved en given Lejlighed havde
erklæret for ham, at han ansaa det for sin Pligt at ind
berette Sagen med Dimittenderne, er falden til Føje, har
besluttet at dimittere dem og i det hele forandret sin
Opførsel.
Det er virkeligt sære Historier; Meislings
Læge skal mene, hvad vel ogsaa alle andre maa falde
paa, at han i Grunden bærer paa Spiren til Galskab, og
at han med Tiden vil blive fuldkommen forrykt . . . •
15
. S ep tb r.
1830
.
. . . . Af udenlandske Politica skal jeg ikke op
varte en saa flittig Avislæser, som Du er, med noget.
Du vil ogsaa, naar Du engang faar de nu paa øbne
Flyveposter, faa mer end nok deraf; det var en Manna
i Ørkenen for David og kom i en nødtørftig Stund for
ham.
Han skal nemlig efter Accorden med Heiberg
fylde Vs ^ Flyveposten, og endskønt det synes os som
om han alt har skrevet mere end formeget den, havde
han ej hidtil skrevet sit behørige pensum. Han satte sig
derfor ned og skrev Breve til en Politicus paa Landet
der ere utilbørligt kedsommelige.
Den, der har ha
mest Glæde over Begivenhederne i Frankrig etc er dog
nok W ed ersø e;1) han gaar endnu om
1
»Athenæum«
■ ^ T ^ d e r s ø e , can d . j u r , e n i S tu d e n te rk re d se m e g e t
k e n d t M and, s e n e re F u ld m æ g tig , m e n a fsk e d ig e t
1
B e
g y n d e ls e n a f C h ristia n V III’s R e g e rin g p aa G ru n d a f
sin e fo r a a b e n t u d ta lte lib e ral-d em o k ra tisk e A n sk u e lser.