Kjobenhavn

magsvejen Stien, de r f ra Teg lgaardsbroen fø re r over G lacis’-

et ud til Søerne og Aaen. H an skyd e r Genvej ove r en Del a f

G lacis’et, h v o r Fuglegræsset n a a r h am hø jt op ad Benet, og

h a n næ rm e r sigV andvæ rke ts Have, de r terrasse fo rm ig sæ n k e r sig ned til S tadsgraven . Ovre p a a den anden Side kne jser

Bastionen.

Paa H jørne t a f V esterb ros Passage ligeoverfor Tivoli —

m ed Udsigt til F rihedsstø tten og de høje, skyggefulde L indea llée r — ligger m id t i en s to r Have, de r ligesom V andvæ rke ts fa lder te rra sse fo rm ig ned til S tadsg raven , de t gam le

K lubhus i sin lette italienske Stil.

N a a r de r i de v a rm e Somm e ra ftene r e r Fest i K lubhuset,

behænges T ræ e r og Buske m ed orien ta lske L am p e r i alle

F a rv e r, d e r spejler sig i Vandet.

Den Rejsende s tand se r sin Gang. Skal h an bevæge sig ud

gennem Alléen og V esterb ro til Je rnp o rten fo r a t gense Fre-

deriksbergs skønne L indea llée r og de gamle, solide Familje-

ejendomm e, som ligger de r p a a begge Sider m ed deres Fo rh a v e r og u d s trak te Pa rke r?

H an tæ n k e r p a a de v a rm e Sommerdage, n a a r alle disse

mægtige L ind e træ e r v a r som ét lysegult B lomsterhav , og

Luften, svanger a f Vellugt, genlød a f Insek ternes Summen.

Den Rejsende opgiver dog s trak s Tanken. Tu ren gennem

de t so lv a rm e V este rb ro m ed »Rosenaaen« og de m ind re vellug tende S lag terier frister h am ikke. H an vende r Næ sen

m od Byen, og idet h an k a s te r et Blik ove r S tadsg raven og

Volden, ove r hvis Skovtykning Kongens Mølle sto lt kne jser

til venstre , m edens Luciemøllens firkan tede T ræ ta a rn p a a

den lave Underbygning m e re beskedent fjæ le r sig p a a Grønningen bag T ræ e rne til højre, g aa r h an langsom t ove r H a lm to rv e ts knud rede Brolægning —forbi Vejerboden m e llem de

ta lrige Bøndervogne — ind ad Strøget.

H an genser m ed G læde de g raa H u s ræ k k e r og Tagenes

rød e Tegl. De tarvelige Butikker i de høje S tuer synes h am

a t eje en egen Vederhæ ftighed og Hygge. D eroppe fra Gavlen a f de t hø je Hus i Sidegaden hæ nge r F a rve ren s lange, so rte Flag, og ud fo r B rændev insb ræ nde ren sende r Rendestenen

hede D am pe til Vejrs. Saa jæ v n t og en sa rte t e t Ind tryk disse G ade r gør, e r d e r dog udb red t ove r dem en sæ r S tem ning. H vo r h a rm on isk v irke r ikke G amm e lto rv ved sine Hars-

dorffske Bygningers rene S til!Et he lt K un stvæ rk e r de tte lille