Lov 30. Marts 1906 om Kørsel med Automobiler.
183
d. Det i § 14, 1ste Stykke, omhandlede Bevis udstedes af
Politiet i den i Ltr. a. nævnte Jurisdiktion eller af en af
dette godkendt Sagkyndig; er vedkommende Udlænding
imidlertid i Besiddelse af et saadant Bevis, udstedt af en
udenlandsk Myndighed, er det tilstrækkeligt, at dette Be
vis forevises for og paategnes af den ovennævnte danske
Politimyndighed.
e. Paatale af de her omhandlede Udlændinges Overtrædelse
af denne Lov kan ske ved den Jurisdiktion, hvor Over
trædelsen har fundet Sted, eller hvor vedkommende Ud
lænding opholdt sig, da Overtrædelsen fandt Sted, eller
hvor han opholder sig paa det Tidspunkt, da Paatalen
finder Sted.
VI.
Lovens Ikrafttræden.
§ 31 . Denne Lov, der ikke gælder for Færøerne, træder
i Kraft 1 Maaned efter, at det Nummer af Lovtidenden er
udkommet, hvori Loven bekendtgøres. Forslag til Revision
af denne Lov skal fremsættes for Rigsdagen inden Udgangen
af Aaret 1907.
Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.
Lov af 6. April 1906 om indenrigs Kødkontrol.
§ 1. Kød og Slagteaffald af Dyr, der ere slagtede paa
offentlige Slagtehuse i Kommuner, hvor der er Slagtetvang i
Henhold til Sundhedsvedtægt, kan, efter ved Undersøgelsen paa
Slagtehuset at være henført til første Klasse, uanset de sted
lige Sundhedsvedtægters Bestemmelser indføres til Forhandling
til Menneskeføde i enhver Kommune i Landet, uden at Under
søgelse og Afgift paa Indførselsstedet kan forlanges, ligesom
dets Forhandling heller ikke maa henvises til særlige Udsalgs
steder eller undergives lignende Indskrænkninger. Dog er det
herfor en Forudsætning, at den kontrollerende Dyrlæge og de
Regler, hvorefter han foretager Undersøgelserne og henfører
Varen til første Klasse, ere godkendte af Landbrugsministeren,
og at Kødkontrollens Udøvelse undergives det Tilsyn, som
Landbrugsministeren anordner. Derhos skal Varen være stem
plet paa en ved Sundhedsvedtægtsbestemmelse fastsat Maade,
der viser baade dens Beskaffenhed og Stemplingsstedet og be
stemt adskiller sig fra Stemplingen af indført Kød.