122 / 151
112
DE STORE REPARATIONER
Fliserne fjernedes fra Rosenborg 1722, men nogle faa Stykker kom
tilbage samme Aar, og disse findes endnu, hvor de blev lagt „udj Kon
gens, og Dronningens Gemacher, for Skorsteenen“. Se: „Forklaring Paa
det som Tid efter anden Siden Anno 1719 til Anno 1725: Er fra det
Rosenborgische Inventarium Afgaaet“, S. 64. — P. Brock, i „Danske Sam
linger“ II R., VI, S. 3 fg..
Denne Kilde er af største Vigtighed for Rosenborgs indre Topografi.
Den meddeler for det første, at det nordre Gemak og det forgyldte Kam
mer hørte sammen — hvilket ogsaa siges af Prinsen af Anhalt (1623) — ;
dernæst giver den et samlet Gulvareal for disse to Rum paa 456V2 (Kva
drat-) Alen(l), hvoraf vi kan udregne Gemakkets Længde. De
nævnte Kvadratalen svarer til c. 114 M2.; og naar vi deraf fradrager
Arealet af Taarnkammeret c, 19M2. og Karnapperne c. 5,40 M., men til
føjer det Areal, Kaminen optager, c. 1,50 M., bliver Arealet af Gemakket
c. 91 M., hvilken Størrelse divideret med Gemakkets Bredde 8,35 M.
giver en Længde af c. 10,85 M., — lige med Længden af „Vint er
stuen“. Hermed er det altsaa bevist, at dette Gemak oprindeligt var
et Fag længere end nu, da det kun er 7,60 M. langt. Forkortelsen maa
være sket under Frederik IV (1705). Se Kilder 61.
For det andet bekræftes det, at „den store Alabast Skorsten“ — saa-
ledes kaldt fordi den, i Følge Prinsen af Anhalt, var „von lauter Marmel
mit alabastern bildern gezieret“ — paa Christian IV's Tid fandtes i det
øvre nordre Gemak, hvor den blev nedtaget og igen opsat.
(1)
Da det vilde give et uforholdsmæssigt stort Areal, hvis der her var ment
„sjællandske“ Alen, antager jeg, at der er regnet i „gemene Stenhugger Alen“ af 0,5 M.