75 / 151
498
D
anske
M
estere
.
Kunstneren har taget Hensyn til Digterens
Fremstilling. Det er etNatstykke. Den unge Prinds
ligger udstrakt paa Jorden i fuld Rustning med en
guldbordyret rod Kiole under Harnisket. Den ven
stre Haand hviler fromt paa Brystet, den hoire knu
ger sig om hans Sværd. Maanen er næsten skiult
bag Træerne, en himmelsk Straale har viist Liget.
Ridderen er steget af sin Hest, og nærmer sig.
Eremiten er nedknælet ved den Dode, et ungt
Menneske holder en Fakkel for ham, imedens han
lofter Prindsens Haand op, for at vriste det Sværd ud
deraf, hvormed denne skulde hævnes. Den sor-
gende Ridder lægger Haanden paa Brystet for at
bekræfte at han vil rygte det betroede Hverv. I
den morke Baggrund skimtes Hestene. Sammen
sætningen i dette fortrinlig skibnne Stykke er sind
rig, Tegningen viser den modne Kunstner, og Far-
vegivningen, der har megen Sandhed, tiener til at
forhoie Fremstillingens alvorlige Characteer. Maa-
den hvorpaa Stykket er oplyst ved de forskiellige
Belysninger, saavel af den himmelske Straale der
falder paa Prindsens Legeme, som af Maanen og
Fakkelen, frembringer en beundringsværdig Virk
ning, Haelwægh har stukket det i Kobber.