Previous Page  137 / 275 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 137 / 275 Next Page
Page Background

132

Aar., var den Kreds af begavede og dygtige unge Mænd,

der jevnlig samledes om ham, altid visse paa at finde

en venlig Modtagelse hos den gamle Yen, der med varm

Interesse fulgte dem alle i deres Fremadstræben; blandt

disse vare Herbst, Krobn, Sorterup, Strunk, Westergaard

og Worsaae. Skjøndt Sommer var Militær med Liv og

Sjæl, var det. dog naturligt, at han med sin levende

Sands for Yidenskab og Kunst ikke kunde føle sig til­

fredsstillet ved Garnisonstjenesten og dens Øvelser, hvis

Nødvendighed han dog selvfølgelig ubetinget anerkjendte.

Derfor blev han Student, og derfor hengik hele hans

Liv med videnskabelig Syslen i forskjellig Retning.

Allerede tidlig var han bleven paavirket i saa Henseende

i Huset hos den berømte Konkyliolog Cliemnitz, — dengang

Sognepræst ved den tvdske Garnisonsmenighed — der

havde konfirmeret ham, og hvis Hustru, en lærd Dame,

endogsaa læste Latin med ham. Hans Ophold i Norge

og Besøg i Bjergværkerne paa Kongsberg gave paa en

naturlig Maade Anledning til, at han lagde sig efter

Mineralogi, og samtidig vaktes hans Interesse for Old­

sager. En betydelig Samling, hvoraf han selv havde

fundet en stor Del, skjænkede han til det oldnor­

diske Museum, da det endnu i sin Barndom var til­

huse paa Rundetaarn. Paa sine Udflugter i disse for-

skjellige Retninger var han da ofte ledsaget af en eller

anden af sine Elever. Oldsager og ethnografiske Gjen-

stande beskjæftigede ham siden gjennem hele hans Liv,

og han følte sig navnlig tiltrukken af Alt, hvad der

vedkom Orienten. Da Kunstkammeret i Tyverne gjen-

nemgik sin Metamorfose, blev han Medlem af den Kom­

mission, der ordnede Kunstmuseet i Dronningens Tvær­

gade Nr. 274, og han forfattede Fortegnelsen over Glas-