med bare Vægge; der fandtes Stald til 4 Heste sam t vel ind rettet
Køkken; E jendomm en takseredes til 3000 Rdl. k u ra n t og et fo rsvar
ligt P an t for 2400 Rdl. ku ran t.
Den til Gaarden hørende Bryggefrihed solgte Bartholomæus senere
efter kongelig D ispensation til Bryggerlavet.
Bartholomæus fik 3. Maj 1717 og 21. J a n u a r 1732 ved kongelige
Resolutioner Konsum tionsfrihed paa 2 Okshoveder fransk Brændevin,
2 Okshoveder fransk Vin og 1 Okshoved Vineddike om Aaret.
De københavnske Apotekere havde i Modsætning til deres Kol
leger udenfor Hovedstaden ikke Ret til at drive Vinhandel. B ar
tholomæus søgte derfor i 1724 om at m aatte til Apothekets Vedlige
holdelse udsælge et Glas Vin til hvem samme hos ham m aatte for
lange, hvilket kunde være ham en stor Hjælp til hans Subsistens og
tilvejebringe Udgifter til at forsyne Apoteket med gode og forsvarlige
Medikamenter. Kancelliet indhentede Københavns Magistrats E rk læ
ring i Sagen og fik den tilsendt under 27. November; den udtalte,
at Supplikantens Ansøgning om F rihed til at skænke Vin i sit Hus,
hvori han havde et Apotek, var stridende mod de V intapperlavet
meddelte Artikler, som befalede, at ingen m aatte bruge eller sig af
denne Handel ernære, uden h an havde læ rt Professionen, der paa
vundet sit Borgerskab og var bleven indsk revet i Lavet; Apotekeren
opfyldte ingen af disse Betingelser. Magistraten beklager, at hans
Næring ved Apoteket kun var ringe, men derfor kunde der ikke med
ham haves større Medynk, saa som ham ikke kunde være ube
kendt, hvorledes en Mand derved kunde leve, førend h an det antog
og sig der n e d s a tte ; th i for nogle Aar siden havde h an ligesom nu
dette Apotek, men da forlod han samme og nedsatte sig i Roskilde,
hvorfra han igen h a r begivet sig og paany antaget sig K ristianshavns
Apotek, altsaa h a r han utvivlagtigt m aattet lære saa meget i den Tid,
h an tilforn var boendes her, at han letteligt forud kunde slutte hos
sig selv, om han nu derved kunde subsistere uden at søge det, som
skulde skade hans Medborgere, eller ikke. Stadens Borgmester og
Raad skulde ellers formene, at som Supplikan ten ved Apoteket nød
de samme F rih ed er udi adskillige Tilfælde som and re Apotekere i
Byen efter deres Privilegiers Tilhold, skulde han da og vel kunne
ernære sig derved, om han ellers vilde beflitte sig paa at holde gode
og sunde Varer til Fals. Endvidere fremhævedes det, at der paa
K ristianshavn boede En, som havde nedsat sig der med kongelig
Tilladelse, skænkede Vin og ho ld t aaben Kælder, og han kunde
næppe vinde Brødet ved denne H andel; skulde nu Supplikan ten faa
lige F rihed med ham , blev det endda siettere, og formodentlig m aatte
-
14
-




