93 / 230
p a a S lo ttet og sp u rg te ham ligeledes, hvor han kunde
u n d ersk riv e en F o restillin g til K ongen, a t C hirurgus
Bergau
v a r drikfæ ldig, og om han v a r fo rsik ret derom ? da svarede
h a n igen, a t han ikke havde læ st den, men havde u n d er
sk rev et tilligem ed de an dre
J e g kan ikke næ gte, a t en
saad a n B eh an d lin g fo raarsag ed e i m it H je rte den stø rste
A fsky og gav m ig en m eget slet Opinion om det hele
Collegium , som deciderede saa letfæ rd ig t i en Sag, som
an gik d eres N æ stes R ep u tatio n og V elfæ rd. — F o r
10
à
12
U g er siden m eldte sig en C andidatus hos m ig til Exam en
og var a f Collegio medico fo reslaaet at skulle væ re S tad s-
c h iru rg u s i C h ristian ssan d . Samme P erso n var en H anno-
v e ra n er og h avde et m eget tu n g t Mæle, og saa som han
ikke k e n d te V isce ra abdom inalia og fo rrettede nogle
M anualia ch irurgica m eget slet, saa var je g efter P lig t og
Sam vittighed n ø d saget, at sige til ham m ellem os selv, at
h a n ikke k u n d e obtin ere denne Station, beklagede han sig
hos H r. P ro f. og P ro d ecan u s
Kratzenstein
, som tilsen d te
m ig h e rp a a et P ro M emoria und er 4. Dec a. p., som
sk u ld e circu lere hele Collegium igen em hvori han fo r
lan gte F o rsla g p aa et an d et Subject, som skulde væ re
exam ineret, og u a g tet denne P ro M emoria v a r tildels op
fyldt m ed U san d fæ rd ig h ed er, In v ectiv er og T ru dsler, saa
g a v je g dog alligevel A nvisning d erpaa og skrev tillige,
a t det sk u ld e væ re den sid ste Gang, at je g vilde svare
ham, og siden h a r je g ikke ta g e t imod P o rtefeu ille; jeg-
havde allerede
10
à
12
U g er forhen, faaet et P . M. af
samm e Façon, hvo ri tillige var en H isto rie om J u s tits -
raad
Criiger
, som giver den, som h a r opfundet samme,
ikku ns liden Æ re. — M ine G runde, hvorfor je g ikke kan
tag e imod P ortefeu ille ud en allerh øjeste O rdre, ere følgende:
for det
1
. saa er efter m ine uforgribelige T an k er den
P ro ced u r, som Collegium medicum h a r foretag et sig i
Struensees
T id, egenm æ gtig og h ø jst form astelig, idet at
den s trid e r aldeles im od den
1
. § af den kgl. Forordning
fra 1736. F o r d e t
2
., saa ere M edici som ikke exercere
C hirurgien, slet ik k e skikkede til at bedømme denne V id en
skab og give d eres V ota, n a a r et Subjectum skal fore-
slaas; og for d e t 3. er det imod den simple F ornu ft, at
en saa b e ty d elig og for det alm indelige Væ sen saa n y ttig
V id enskab , som den sande Chirurgi, skal gouverneres af
Folk, som ere uvid ende deri : hvo raf ikke an det kan flyde,