19 / 59
SØERNE
H
r
.
Havearkitekt V.
T
e r m a n s e n
har i et
længere Indlæg, som det af P ladshen
syn ikke er m uligt at bringe in extenso, besvæ
ret sig over, at vi i Artiklen i sidste Hæfte om
Søerne har sagt, at Vandarealet i Hr. T.s For
slag til en Regulering af Søbredderne vilde
fremtræde som en bugtet Grav af ca. 70 A lens
Maximalbredde, og gør heroverfor gæ ldende,
at nævnte Areal efter hans Forslag vil faa en
Maximalbredde af 110 Meter eller ca. 175 Alen.
Hr. T. skriver videre:
»Jeg skal h er henlede O pm æ rksom heden paa, at
S øen i Ø rstedsparken paa det b redeste Sted m aaler
ca. 75 M eter, og at m an n eto p i Ø rstedsparken h ar
et E ksem pel paa, hvorledes S øerne m ed Tiden kunde
komm e til at se ud.
A t S øerne ved en gennem gribende Om forandring
kan gøres uendelig m eget sm ukkere, end de n u er,
n æ rer jeg ikke ringeste Tvivl om , m en den eneste
M aade det kan lade sig gøre paa er ved at skabe et
bred t Bælte af B eplantning om kring dem , saaledes
at de lidet sk ø n n e Husfa<jader delvis skjules.
Om m an skal holde sig til de rette L inier eller til
de buede L inier eller kom binere disse er af u n d er
ord net B etydning. H ver M aade kan væ re sm u k og
have sin B erettigelse, m en at de buede L inier er for
kastelige at anvende paa S øbredderne er en u ho ld
b ar P aastand. Se b lot paa Ø rstedsparken, Ø stre A n
læg og B otanisk H ave, der hver isæ r er indram m et
af snorlige Gader. In g en vil kun ne sige, at disse P a r
ker er forringet ved de b uede L inier, der h elt igen
n em b eh ersk er dem .
N u vil m an m aaske sige, at saafrem t S øerne del
vis skal opfyldes, saa kan det opfyldte T errain af
økonom iske G runde ikke gøres saa kup eret som
T errainet i de nys n æ vn te Parker, og at de buede
L inier som F ølge deraf vil blive um otiverede. Det
er im idlertid en gal Opfattelse, at de buede L inier
ikke lader sig m otivere paa et fladt T errain. D et kan
de i h øjeste Grad og sæ rlig dersom de kom bineres
m ed rette Linier.
H vadenten nu O pgaven m enes at kun ne løses
p aa den ene eller p aa den anden M aade, saa vil der
før eller senere ske en Æ n drin g m ed Søbredderne,
og det er kun godt, at S pørgsm aalet diskuteres.
Im idlertid vil det væ re uheldigt, om O pgaven gi
ves til en enkelt at løse, og b ed st vil det væ re, om
O pgaven bliver lø st ved en vel tilrettelagt K on k ur
rence. T iden indbyder ikke dertil, som A rbejdsfor
h oldene er nu, m en den Tid er vel ikke saa fjern, da
der kan blive Tale om at anlæ gge flere underjordiske
B aner i K jøbenhavn, og det kunde jo tæ nkes, at m an
da vilde væ re glad ved at kun ne anvende den udgra
vede Jo rdm asse til Søbredderne.«
Paa en vis Maade har Hr.
T
e r m a n s e n
Ret i,
at Maximalbredden efter hans Forslag vilde
b live 110 Meter n em lig paa et ganske kort Stykke
nærmest oppe mod Østerbro, hvor han har af
sat et B assin af noget større Bredde, end han
ellers har fundet tilstrækkeligt; ellers er Bred
den højst 70 M eter, ikke som ved en beklagelig
Korrekturfejl angivet 70 A le n . Men at Søernes
Vandflade ved Hr.
T
e r m a n s e n
’
s
Plans U d fø
relse vilde blive m eget stærkt — efter vor M e
n ing fo r stærkt — reduceret, staar dog fast.
Bredden vild e paa den læ ngste Strækning blive
som H avn en s ved Knippelsbro, og at denne
Bredde svarer omtrent til Stadsgravens Bredde
i Ørstedsparken er et Argument, som aldeles
ingen Indflydelse kan have paa vor Opfattelse
af S a g e n : Kastelsgraven og Kanalerne i Frede
riksberg H ave er endnu sm allere; m en vi er af
den M ening, at Søernes største Skønhed netop
er knyttet til deres b r e d e Vandflade, som vi
derfor nødig ser form indsket, idet vi aldeles
ikke er sikre paa, m en end og m eget stærkt be-
tvivler, at
H
t
. T
e r m a n s e n s
Plan vilde give dem
et om Ørstedsparken m indende Udseende.
A lene det, at Terrænet skulde b eb ygges, selv
med Villaer, vilde give det hele en ganske an
den Karakter.
At buede Linier i sig selv er forkastelige, har
vi aldrig sagt. Vi har kun ovenfor den en sid ige
Hæ vd else af, at det er Søernes rette Linier, der
skæmmer Partiet, h en vist til andre Vandflader
i K jøbenhavn, som virker smukt og karakteri
stisk, skønt de er gravede efter L ineal, for der
ved at understrege, at Fejlen ikke er at søge der,
hvilket Hr.
T
e r m a n s e n
da ogsaa syn es at in d
rømme.
Det er muligt, at Hr.
T
e r m a n s e n
faar Ret i,
at »man« vil være glad for at kunne anbringe
Jordmasserne fra even tu elle frem tidige Jern
baneudgravninger i Søerne; vi er d o g a f den
A n sku else, at saadanne Jordmasser kunde
finde en bedre og m indre skadelig A nvendelse
ved Sundets Kyst im od Nord, hvor en h e n sy n s
løs V illab ebyggelse endnu paa lange Stræk
ninger spærrer den frie Adgang til Vandet;
B egynd elsen er jo allerede gjort ved U d fyld
n ingen af et Stykke af Svanem øllebugten fra
Kalkbrænderihavnen til Scherfigsvej, til h v il
ken U d fyldn ing Jordmasserne fra den udgra
vede Boulevardbane anvendtes. D en saaledes
anlagte nye Strandvej vil kunne forlænges v i
dere mod Nord til Charlottenlund eller Klam-
penborg.
Det kan maaske i denne Forbindelse være
nyttigt at m inde om , at Initiativet til denne Plan
til en ny Strandvej i sin Tid er udgaaet fra For
en in gen til H ovedstadens Forskønnelse, der i
1906 ved Ingeniørerne
A
l e x
. F
o s s
og O. K.
N
o
b e l
lod udarbejde et detailleret Forslag i saa
H enseende.
<D
13