255 / 463
Würtz’s breve til Angelo Haase
243
ikke at skaane, jeg angrer kun ikke at have fulgt Deres
Raad i Vinter. I hvad De end hører om min Person ud
beder jeg mig en skaansom Bedømmelse af Dem, en Mand
som har været Hestgarder 4
y2
Aar, har faret til Søes 3
Aar, maa absolut fra disse forskjellige Stillinger med
bringe endeel Raahed, det Arbeide jeg har kan ikke til
fredsstille hverken min Aand eller mit Legeme altsaa
skeier man ud engang imellem . Jeg veed nu ikke om De
er enig med mig deri det er blot en Undskyldning jeg
efter en meget piinlig Selvbetragtning har gjort mig selv,
vare de Hr P. B. G. paa fri Fod vilde jeg træde tilbage,
men da jeg troer der er noget underfundigt i Gjære med
de andre er det umuligt jeg maa holde lidt Øie med dem
for naar Tiden kommer at gjøre Arbeiderne opmærk
somme paa at der blot bliver trukket omkring med dem.
Dagstelegrafen skriver som De har seet at jeg havde et
T ilfæ lde20 igaar, mon den har gjættet sig dertil? Forresten
er jeg den tak skyldig derfor, den viser mig kun det Ud
bytte baade jeg og saamangen Anden har havt af at være
Socialist, forresten skal det ikke hændes tiere idet jeg
har gjort baade mig og m in Fam ilie det Løfte at afholde
mig fra sligt for Fremtiden.
ærbg.
Patkuli
Jeg haaber vist De kj ender
mig trods dette antagne Navn
Det næste brev er en følge af en ledende artikel i »Folkets
Avis« den 15. maj. Artiklen har samme overskrift som
Pios berømte artikel fra »Socialisten« den 2. maj »Målet
er fuldt«. Haase omtaler arbejderbevægelsens ledere på
en meget nedsættende måde og betegner dem som tugt
huskandidater, ladegårdskandidater, gadedrenge o. s. v.
Sig selv og C. V. Rimestad tildeler han rollen som arbej