59 / 463
Borgerne under belejringen
47
en borger og ladet ham hente med en flok soldater og sat
ham ved sin fod, skulle være en underlig politi«. Hvor der
»er ingen lov og ret, ingen orden eller skik uden ved svær
det, da er anden måde og følger ulykke på og holdes in
gen politi. Men når en præst svarer for sin øvrighed (og
de andre ligeledes), da er den politi og disciplin, som ikke
fortrydes«.79
Formålet var tydeligt nok at hindre, at militæret fik alt
for stor magt. Borgernes selvstændighed overfor militæret
var måske en af de betingelser, der blev stillet ved for
handlingerne 9.-10. august.
Systemet viste sin værdi i praksis, det lykkedes at be
vare den indbyrdes enighed i en høj grad, uden at det, som
det var at frygte, gik ud over den militære effektivitet.
Når Hjørring hævder, at man hverken kendte til store
indbyrdes slagsmål eller åbenbart røveri og overvold, in
tet hustyveri, er det ikke i fuld overensstemmelse med
sandheden, hvad bl.a. dragonernes oprør 4. februar viser,
og at hver mand og kvinde, børn og tyende kunne gå så
sikre på gaderne som i fredstid, dementeres delvis af for
ordningen af
16/9
1658, hvori det hedder, at nogle ufor
skammede folk understår sig i på gaderne at molestere
ærlige dannekvinder og piger, og at dette for fremtiden
skal blive tilbørligt straffet, »eftersom vi ikke gestændige
er, udi disse tider noget sådant, som til uenighed eller mis
forstand giver årsag, at skal på hanen føres«. Og tillige af
den samme dag udstedte forordning, hvori det forbydes
officererne at forulempe beboerne på Amager, da de »med
for megen trusel, hårdhed og hug omgås og begegner
dem«.80 Men det er rigtigt nok, at disse uordener og riv
ninger aldrig fik så stort omfang, at det blev skæbnesvan
gert for forsvaret.
Til den gode orden bidrog også hovedvagten på rådhu
set. Når nogen, fattig eller rig, kom og klagede, blev der
straks sendt en vagt ud, som gjorde det fornødne uden be