69 / 463
Borgerne under belejringen
57
der formodentlig gælder dem, om hvem det hedder, at de
bar kongens gevær.
Nogle af folkene anføres som syge, om en enkelt hedder
det, at han går på krykker.
Ved alarmeringer besatte borgerkompagnierne dels kur-
tinerne, de lige strækninger mellem bastionerne, voldenes
fremspring, dels stod de i reserve bag bastionerne.
Efter stormen lempedes borgernes tjeneste betydeligt,
men da flåden i foråret 1659 skulle udrustes, måtte bor
gerne afgive en del af deres svende, og derefter selv over
tage vagterne, mens flåden var borte.108
Borgernes militære indsats kan ikke diskuteres. At man
ikke brugte de ældre satte borgere i de hårdeste batailler,
er en naturlig ting, men de udgjorde en aldeles nødvendig
reserve for de regulære tropper. Og dog var deres militære
indsats måske ikke det største, de ydede. Havde de ikke
vist den vilje og evne til modstand og til at udholde alle
hånde prøvelser, de viste, havde Danmarks historie sand
synligvis fået et andet forløb, end den fik.
NOTER
1. Anders Matthiesen Hjørring: Leyrs-Politie A 4.
2. Københavns D iplomatarium V, 449 f. 8/s 1658.
3. Johan Jørgensen: Det københavnske patriciat og staten ved det
17. århundredes m idte, 65 ff.
4. H jørring: Leyrs-Politie B 5 ; V illads Christensen: Belejringen
1658-60 og Københavns Privilegier. Historiske Meddelelser om
København 1, II, 17 ff.
5.
J. A. Fridericia: Adelsvældens sidste
Dage,133ff.
6.
V illads Christensen: anf. st. 4.
7.
K. D. I, 683 ff. maj 1658, % 1658.
8.
R. A. Danske kancelli: Sjællandske registre 10/s 1658; K. D. I,
692 ff. 10/s 1658; V illads Christensen: anf. st. 19 f f .; J. A. Fride
ricia: anf. st. 356 ff.; K. D. V, 454 10/s 1658.
9. K. D. I, 698, 10/s 1658.
10. Hjørring: Leyrs-Krantz C 5 (udgaven 1677 er benyttet, hvor ikke
andet er anført).