103 / 158
CIRKULÆRE.
Det er en Kendsgerning, at der allerede i lang Tid blandt Maskinmestrene har hersket stor Mis
fornøjelse med Gageforholdene, saavel som med Forholdene om Bord i det Hele taget. Det maa jo er
kendes, at medens alle andre Fag, ligefra Tjenestekarlen og Arbejdsmanden til de højeste Stillinger,
have faaet deres Arbejde bedre og bedre betalt og derved deres øvrige Kaar forbedrede, da er det mod
satte Tilfældet med Maskinmestrene, deres Løn har været i stadig Nedgang, medens Arbejdet og Ansvaret
er tiltaget, Maskinbesætningerne ere betydeligt formindskede, Sejladsen mere forceret, det vil sige, Op
holdet ved Land er blevet forkortet til det mindst mulige, og da det samme Arbejde, eller snarere mere
som Følge deraf skal udføres paa kortere Tid, fordres større Arbejdsjrdelse.
Hertil kommer end
videre strængere Vagthold om Bord; ydermere fordres der større Uddannelse og flere Kundskaber. Trods
alt dette er Lønnen stadig nedadgaaende. Grunden hertil maa søges deri, at Maskinmestrene, trods Tidens
Krav, fuldstændig have manglet Organisation. Alle organisere sig, Rederier, Handelsfolk, Læger, Farma
ceuter, Haandværksmestre, Fabrikanter og Arbejdere, kort sagt Alle. En Stand, som i vor Tid staar
uden Organisation, gaar absolut til Grunde. Fordi man indtager en Stilling, der er hævet over, hvad
man i daglig Tale kalder Arbejdere, er man ligefuldt berettiget til at værne om sine Interesser og mod
arbejde sin Stands Nedtrvkkelse.
Det er i den senere Tid paa ret tydelig Maade blevet tilkendegivet Bestyrelsen i Maskinmestrenes
Forening ved de mange indkomne Klager og ved Udtalelser paa de, foranlediget derved, afholdte Dis
kussionsmøder, at det er et almindeligt Ønske blandt Medlemmerne, at Foreningens Bestyrelse skal ar
bejde hen til at faa disse Forhold forbedrede, og' vil det være Dem bekendt gennem Tidsskrift for Ma-
skinvæsen, at Foreningens Bestyrelse, foranlediget herved, har sat sig i Bevægelse for ved saglig' For
handling med de forskellige Rederier at søge opnaaet
bedre L ivsvilk a a r for de søfarende M askinm estre,
saavel med Hensyn til Lønspørgsmaalet, som Forholdene om Rord i det Hele taget.
Foreningen har jo til Formaal at varetage Medlemmernes Interesser, og' det er kun Erkendelsen
af Pligten til at
bringe det mest mulige ud af det Bestyrelsen paalagte Hverv, der leder denne. Men
for at Bestyrelsen med Sikkerhed skal kunne optræde paa Standens Vegne, er det nødvendigt, at Med
lemmerne slutte
sig til denne, og' hver især tilkendegiver sin Mening, for at Bestyrelsen, forinden den
foretager noget i
denne Sag', kan vide at være i Overensstemmelse med Majoriteten af de søfarende
Mestre, og De forelægges derfor medfølgende Spørgsmaal til Besvarelse med Deres Navns Underskrift.
Besvarelsen af de her fremsatte Spørgsmaal kommer under ingen Omstændigheder udenfor Be
styrelsens Kendskab, og tør man derfor forvente, at ingen af Fitygt vil undlade at indsende samme og
derved tilsidesætte sine og hele Standens Interesser.
B estyrelsen.
For at klarlægge Foreningens Stilling til denne Sag, forinden den førtes ud
i
Praksis, fremdrage vi følgende Udtalelser afden fungerende Formand —
W.
A n d e r s e n —
omtrentlig som de løde paa det sidst afholdte Møde og som de
tilsendtes Medlemmerne:
Mine Herrer! Jeg skal paa Bestyrelsens Vegne fremsætte nogle orienterende
Bemærkninger angaaende Foreningens Stilling til Lønsagen.
Hovedformaalet med al Organisation er, at undgaa ødelæggende Stridigheder,
at ordne Mellemværender, Klasserne imellem, ved fredelig Forhandling og gen
sidig Hensyntagen samt at give enhver sit, saaledes at man ikke fremmer det
ene paa det andets Bekostning. Saaledes ogsaa med vor Organisation. Det vil
nu snart vise sig, hvad Betydning vor Organisation kan faa, og hvilken mægtig
Støtte, Sammenholdet yder den Enkelte.
Vi véd alle, at vi staar paa ren Grund, og al Ophidselse og Fanatisme
udefra har intet med vor Optræden at gøre.
Vi har ofte fremhævet, at den blandt de søfarende Maskinmestre rejste Be
vægelse ikke var socialistisk, thi den er hverken politisk eller samfundsomvæltende.
Den Mand, som er inde i vore Forhold og kalder vor Organisation for en So— 94 —