Previous Page  10 / 65 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 10 / 65 Next Page
Page Background

5

K ongelige og ftore H erikabers Gartnere Frembringe Jo daglig ei at-

le n e K iokk en -V exter, men og F ru g te r, faafom Jordbær, K irfebær, Æ b le,

Fæ rik en er , Aprieofer ved en künftig Behandling

og

Grad a f V a rm e, fom lige-

faam eget v ig er fra den natu rlige, fom T iden de frembringes p a a , o g det bli-.

ver et ftort Spörgsmaal, om vi ikke ikyld e den liden Forraad vi have a f ind iike

Planter i vore H u fe m eget mere den kün ftige, v ed Erfaring læ rte, D yrknings-

Maade, end Efterabelfen a f deres naturlige Frembringelfe,

§«

Derfom den Sætning, at Planter ikke kunne trives uden i den Jordart,

de a f % felv voxe i , var i A lm indelighed fand, faae det galt ud for Landhuus-

holdningen og U n e v id e n ik a b e n ; den S lu tn ing, fom er taget af n og le faa Plan­

t e r , udftrækkes alt for v id t , naar den anvendes uden Indikrænkning paa alle,

V oxer ikke Ru u g , B y g , Havre

&c.

overalt her i Landet,, paa h ö ie o g la v e ,

leerede og landede, fugtig e og torre Marker, vift nok h elle r, og i ftorre

M æ n gd e, paa et frem for et andet S ted , m en dog alligevel vox c d e, form ere

deres

A rt

og lign e % felv fuldkomm elig.

I Syftemet ftaae Jo ved Siden a f hinanden i en uafbrudt Række 15 til

1 6 0 0 fo rik ie llig é Slægter og Arter a f P lanter, fom vift i deres naturlige T it-

ilan d ftndes paa m eget fo rik iellig e Steder. T il Lykke for V idenikaben og

Kunften ere der m eget faa planter mod de mange at re gn e , fom trives paa for-

fkiq llige jo rdm o n , der udfordre een dem egen færfkilt. M ig er fa g t, at falig

Kælemacher, naar han blev erindret om at fætte en Plante i grov S and eller

maver J o rd , fvarede fpögende :

L a d den h m f t a n e

,

en Bonde ta g e r t i l Takke

m e d K a r to fle r

y

n a a r han ikk e kan j a a e a n d e t

,

m en f p if e r f ln S te e g f o m den

le fle

y

n a a r den ly d e s ham«

Kundikab om denne egne Beikaifenhed er altid h ö it at agte og atrraae

For at bevare en o g anden rar P lante, men det iyn es m ig 1) ei at enU nd tagelfc

A 3

bor

V