142 / 202
133
m ile derfra. Paa de steder, h vo r der ingen p r om o tu s
m edicus er, er det a f nød vend igh ed tilla d t apotekerne
at drive p ra xin m ed ic am , h v ilk e t og paa saadann e
steder m aa tillades reg im en ts- og d iv ision s-ch iru rg er.
Denne sk rivelse va r u n d ersk revet a f livm ed icu s
Piper, Kratzenstein,
stad sph y sicu s
Wandeler,
h o fm e -
dicus
Tode
og
Saxtorph,
m en ch iru rgern e h avd e ik k e
villet undersk rive, og
Hennings, Kølpin
og
Callisen
sendte deres egen den 11* augu st 1 7 7 4 daterede pro
. m emoria, som er ret v id tlø ftig og ly d e r :
»D a vi un d e rsk revn e efter vores sam v ittigh ed og
overbevisning ik k e h a r ku n n e t b ifa ld e den a f 4 (sk a l
være
5
) m em b ris collegii m ed ici paategnede og til
det kgl. dan ske can celli in d sen d te p . m ., h vo ri fo rslag
gøres, at ch iru rgis ex am in a tis uag tet deres ex am in is
medici, p raxis civilis m a a tte fo rb y d e s, saa m a a v i tage
os den underdan ige frih ed , i denn e h en seende det k g l.
cancelli-collegio at fo r e stille :
I) A t denne p ro p o sition , om den sku lde i væ rk
sættes, vilde sæ tte større fra stan d im e llem m ed icis
og chirurgis, som aldrig tilfo rn h a r væ ret, da dog b eg
ge viden skabers flo r v ilde befo rd res, om m ed ici i a l
m indelighed lagd e sig m ere efter ch iru rgien saa vel
som chirurgi efter m ed icin en , og at fø lg elig regerin
gens senere fo ran sta ltn in g e r til begge v id en skabers
nøjere fo rb indelse derved til største del v ilde k u ld
kastes.
II) A t dette vil give an ledn in g til m an g e tv istig
heder og u en igheder, da g ræ n sern e im e llem m ed ici
nen og ch irurgien h id ind til ikk e er og aldrig n ø je kan
bestemm es, siden de fleste indvortes sy gd om m e u d
kræver ch iru rgiske m id le r, sa a som de fleste udvortes
sygdomm e indvortes m e d ik am en te r ; det synes fø lg e