352 / 403
34§
for Soldaterhold, men Rytterholdet skulde de svare og be
tale. Og selvfølgelig maatte de danske Bønder tage denne
Byrde med.
,
Hvor mægtigt alle disse Skatter ved Tiden omkring 1700
tyngede Almuen, ses bedst deraf, at adskillige af Bønderne
i Taarnby Sogn stod til Restance med flere af Skatterne for
indtil 7 Aar. Gaardene var saa vanrøgtede og usselt drevne,
saa Ingen vilde overtage dem, Levemaaden saa tarvelig, Bo
havet saa fattigt, at Øvrigheden ikke kunde opnaa andet end
at bringe Fæsterne til Betlestaven ved at jage dem ud. Ade
len og Militæret, der skulde staa Vagt om Enevoldsmagten,
opslugte Alt, hvad Staten kunde indbringe1). For Bønderne
var der uophørlige Byrder at vente.
Det 18. Aarhundredes egentlige Skatteretorm var en Sam
mendragning af de væsentlige Jordskatter (undtagen Tienden)
til en større Hartkornskontribution kaldet Rytterhold eller
Rosholderskatten. 1718 afløstes nemlig Landgilden, Hoveriet,
Matrikel- og Kornskatten, Kop- og Kvægskatten, Rytterholdet
o. fl. mindre Kontributioner med den nævnte større Afgift
paa 41/2 Rdlr. pr. Td. Hartk., delt i tre Terminer: Februar,
Juni og Oktober. Den beløb sig for Amager til over 5000 Rdlr.,
eller omkring 50,000 Rdlr. for hele Amtet. Den blev Grund
laget for den senere Gammelskat.
Skønt Ekstraskatterne dermed syntes afløste for Bondestan
dens Vedkommende, idet kun Krigsstyren og Kopskatten, eller
Konsumtions- og Folkeskatten, der paahvilede de borgerlige
Elementer, blev staaende, saa varede det dog ikke længe inden
nye Ekstraskatter opstod.
Kon s umt i on s - og F o l k e s k a t t e n udvidedes 1719 til at
omfatte alle Tyende, der skulde svare a/i2 af deres Løn til Kon
sumtion. Denne Skat havde Amtsstuefuldmægtig Br uun i
Forpagtning, og det ses, at han 1745 svarede 100 Rdlr. for
Retten til at opkræve den paa Amager.
En F o r m u e - o g G a g e s k a t samt en K o p - o g K a r o s s e
s ka t , der synes beregnet paa at ramme alle Indkomster, som
ikke hidrørte direkte fra Jordbrug, udskreves 1743. Skippere,
Møllere, Kromænd, Haandværkere og Husmænd maatte tage
1)
Kongens Livkarl havde t. Eks. 600 Rdlr. i aarlig G age og 128 Rdlr.
til Krudt.