XII.
1744
,
9
. Maj.
Reskript om Lodsningen i Sundet
af Dragør
og Helsingørs Lodser.
Dragøes Lodsere skal herefter som hidindtil nyde alle de
dem 1684 allernaad. forlænte Privilegier, saaledes som de i
Aaret 1731 og 1740 ved kongl. allernaad. Resolutioner ere
stadfæstede og det saaledes, at Lodserne i Helsingør vel maa
lodse de fra Sundet ad Østersøen gaaende Skibe til den Nor
dre Tønde, men ikke videre igjennem Renden eller Dybet ind
ad Øsersøen, Dragøes Lodser til Forfang i deres Rettigheder.
Lodserne i Helsingnør skal og forblive under Admiralitetets
Opsyn, hvilket som deres beskikkede Øvrighed skal tilsee, at
de forsvarlig forrette Lodsembedet, i Fald de af nogen skulde
bruges, og i vidrig Fald see dem straffede. Hs. Maj. vil og
allernaad. at de imellem Skipperne og Lodserne forefaldende
Tvistigheder, Lodsvæsenet betræffende, saavel i Sundet som
alle andre Steder skal af Admiralitetet endelig decideres og
paadømmes, hvilken Hs. Maj. Villie Directeuren for det Øre-
sundske Toldkammer skulde kommuniceres.
Rothe: Saml. og Rescr. 1754. I. p. 575.
XIII.
1745
,
2
. December.
Kgl. Reskript
til Stift-Amtmanden,
Geheime Conference Raad og Stiftsbefalingsmand Ni c o l au s
F r i h e r r e af Ge r s d o r f f , at Amager Lands Beboere maa
have en Slags Rettighed til deres Gaarde, ligesom de hidtil
har havt.
Vi Chr i s t i an d.
6.
osv. Som os allerunderdanigst er bleven
refereret hvorledes Amager Lands Beboere efter gammel Skik
og Brug tilholde sig en Slags Rettighed til deres Gaarde og
Huuse, samt dertil liggende Jorder, som de enten efter deres
Forfædre have bekommet i Besiddelse, eller og af andre ere
overdragne, saa at hvad Beboerne deraf ikke selv ville eller
kunne beholde, være sig enten Gaarde, Huuse eller Jorder
overlade de igjen til andre deels under Haanden og deels ved
offentlig Auktion, dog at ved saadanne Forandringer ey allene
svares til Vores Amtstue den sædvanlige Fæste mend endog
Vores saavelsom Byernes Ret og Herlighed vorder reserveret, og
371