149 / 265
CHR IST IAN ELLING
147
fede ham universitetets guldmedaille. Efter et par års ansættelse på
Frederiksborg blev Elling 1932 efter Francis Becketts fratræden docent
i kunsthistorie ved universitetet og 1939 professor, en lærestol han
beklædte til 1967. Som universitetsmand var Elling mere forsker end
lærer, han lagde vægt på at virke inspirerende gennem sin forskning
og sine laboratorieøvelser, der lærte hans elever metoden med dens
strenge krav til primær kildeforskning, medens forelæsningsformen
som sådan var ham imod. Det falder i mange universitetsfolks lod at
skabe sig bitre modstandere og begejstrede tilhængere gennem deres
måde at administrere embedet på. Elling danner ikke nogen undta
gelse herfra, men disse menneskelige aspekter vedkommer os ikke her,
hvor emnet må være den faglige, videnskabelige indsats og dens re
sultater.
Allerede fra de unge år rejste Elling meget. 1921 var han på orien
teringsrejse til Venezia, Rom og Napoli, 1922 samlede han i Paris
materiale til specialet om fransk kunst, 1925 var han i Skotland og
England og påny i Paris, 1926 et halvt år i Rom for grundigt at
studere barokarkitekturen, der blev hans anden store kærlighed, som
dansk, især Københavns arkitektur var den første, 1932 var han i Hol
land og Belgien for at forberede en forelæsningsrække om nederlandsk
malerkunst.
Hans første afhandling med Enevældens hovedstad som emne var
»Philip de Lange som Søetatens Bygmester«, der blev trykt i Histo
riske Meddelelser 1928 (II, 3 ), her skrev han endvidere om »J. C.
Krieger og det Kgl. Palæ i Kalveboderne« (II, 5) 1933, om »Hen
drik Krocks Efterfølgere. En Gruppe Historiemalere omkring Chri
stiansborg« (III, 1) 1935, »Om Asiatisk Kompagnis Pakhus paa
Christianshavn« (III, 2) 1938 og s.å. »Pilo og Peder Als’ Guld
medaille 1755« (H I, 2), samt en nekrolog over Frederik Weilbach
1863-1937 (III, 2). 1939 fulgte »Isenbergs Gaard Gammelstrand
48« (III, 3) og endelig 1940 »Theatrene i lille Gæthus og i Tjære
huset« - han var hermed nået til sit forfatterskabs tredje hovedtema:
Skuespilpladsen.
»Holmens Bygningshistorie 1680-1770«, der udkom 1932 som
led i et større værk, hvis anden del var besørget af Viggo Sten Møller,
bragte ham doktorgraden 1933. 19 3 1 havde han udgivet »Documents
inédits concemant les projets de A .-J. Gabriel et N.-H. Jardin pour