32
IV. STADENS OPPEBØRSLER OG REGNSKABSVÆSEN
TIL CA. 1862
De oppebørsler, som blev varetaget af kommunalstyret, dels på egne,
dels på kongens vegne, forvaltedes af de magistratsvalgte kæmnere og
rodemestre og den kongevalgte stadskonduktør (fra 1690).
Kæmnerhvervet udførtes oprindelig af magistraten, men fra slut
ningen af det 16. årh. var kæmner- og rodemesterbestillingerne bor
gerlige ombud. I 18 14 fik kæmneren samt kassereren og bogholderen
ved kæmneriet tillige med formanden for rodemestrene instrukser som
magistratsembedsmænd. Instrukserne approberedes ved kgl. reskript
af 29. december 18 14 . 1862 omlagdes skatteforvaltningen, og der
oprettedes et særligt skattekontor.
Stadskonduktørens embede blev oprettet i 1690. Dets indehaver
skulle holde stadens ejendomsmatrikel i orden og (indtil 1904) ud
arbejde grundlaget for påligningen af ejendoms- og grundskatterne og
foretage ligninger.
Udførlig redegørelse for skatter og skatteforvaltning i F. Molde:
Københavns Skattevæsen 1862-19 12 (Hist. Medd. om Kbh. 1, III,
s. 305-4 15), der også behandler forholdene før 1862. —Stadskonduk
tøren i København 1690 - 6. oktober - 1940. Geddes Kort 1757. Udg.
af Københavns Kommunalbestyrelse 1940. - Københavns Kommunal
kalender (spec. årg. 19 3 1) . - Se i øvrigt Københavns bibliografi II,
1958, s. 171-79 .
Nyere registraturer: seddelregistratur over kæmnerarkivet og regi
stratur over stadskonduktørens arkiv (reg. 4 1) . Ang. regnskaber for
enkelte skatter se også reg. 3 1.
En del af arkivmaterialet vedrørende stadens oppebørsel er fra
gammel tid opstillet efter praktiske (eller tilfældige) kriterier, uden
hensyn til arkivaliernes embedsmæssige oprindelse. En udskillelse efter
fonds vil næpppe være gennemførlig nu.
Grundlaget for beskatning var
grundtaksten, grundtakstmatrikler,
og
matrikelregistre.
Heraf opbevares årgangene 1653 (afskr.), 166 1,
1668, 1674, 1677, 1687, 1689, 1755, 1806-1921.
Anm. I 1689 indførtes matrikelnumre, der imidlertid ændredes,
først i 1755, senere i 1806. De sidste er de nu gældende. Ang. beskat