50 / 265
4 8
ALLAN TØNNESEN
afdødes efterladenskaber: nogle møbler, klæder og noget sengetøj til
en værdi af ialt 67 rdl. »Mere sagde Comparentinden at Boet ikke
tilhører, og dette som hendes Mand mente sig udlagt for Begravelses
bekostningerne m.v. lovede hun at tilsvare«.30 Det forekommer ganske
utroligt, at »Bioms Enke« kun skulle efterlade sig værdier for 67 rdl.
Som nævnt udstedte Thomas Blom et pantebrev på 6000 rdl. til hende
i 1809, hvilket beløb med renter hun selv kvitterede for udbetalingen
af i 18 12 . Skulle der dog ikke trods statsbankerotten være noget
tilbage syv år senere? Og hvad med hendes andel af den gevinst, de ti
års byggevirksomhed indbragte familien? Meget tyder på, at det var
den gamle høkerkone, der var familiens økonomiske administrator,
og det lyder meget lidt sandsynligt, at hun ikke skulle have bragt
noget ud af virksomheden selv. Forholdet er vel det, at hun og Tho
mas Blom har arrangeret det hele således, at den yngste broder ikke
kom til at arve noget.
Allerede ved Christian Bioms død i 1 8 1 1 får man indtryk af, at
forholdet mellem den yngste broder på den ene side og den ældre og
moderen på den anden var dårligt, og nu i 18 19 bekræftes det til
overmål: Ole Blom erfarede først moderens død gennem dødsannon
cen i Adresseavisen.
En sidste eftertrykkelig markering af den gensidige modvilje får
man mange år senere ved åbningen af Bolette Helene Blom, Ole
Bioms enkes testamente efter hendes død 1844. Testamentet, der var
udfærdiget 1833, et år efter mandens død, bestemte nemlig, at såfremt
hendes universalarving, en datterdatter af Peder Blom skulle være
afgået ved døden ved testamentets åbning, skulle alt, hvad der var
bestemt for hende og hendes moder, »ene og alene tilhøre mine Slægt
ninge efter Loven, saa at følgelig min afdøde Mands Familie og
Paarørende skal være aldeles udelukket fra at arve nogensomhelst
Del af hele Efterladenskabet«.31 Thomas Blom og hans børn skulle
således helt afgjort ikke arve.
Det ser nærmest ud, som om det er Peder Blom, der har holdt
sammen på firmaet. Det er ham og moderen, der skiftes til at an
mode brandforsikringen om syn på de nybyggede huse, og de første
revner i fællesskabet viser sig kort efter hans død. De efterlevende
parthavere synes i tiden derefter at have delt sig i to lejre: Ole Blom
og den, som det synes, ret ubetydelige Christian Blom,32 der boede