216 / 598
Behandlingen af Saarene tog 21—257, ialt 1410 eller gjennem
snitsviis for hvert Individ omtrent 67,1 Dage. De ved Auto-Inocu-
lation opstaaede Saar vare lægte inden Helbredelsen af de oprinde
lige, saaledes som det sædvanligt ogsaa i de foregaaende Aar har
viist sig (sml. de foregaaende Beretn.). Denne r e l a t i v e Ben i gn i -
tet af de s u c c e s s i v e Saar synes først ret bemærket af Clerc
(1866) og er senere stærkere udhævet af Labarthe *). — Jodoform2)
anvendtes som tidligere meget ofte og med god Nytte, deels som
Pulver, deels som Salve.
d.
Buboner.
Kun i tre af ovennævnte Tilfælde af v e ne r i s ke Saar traadte
Bubon-TJdvikling til. Saarene havde i disse Tilfælde deres Sæde ved
venstre Side af Urethralpapillen (Bubon i venstre og liøire Lyske),
paa venstre Nymphe (venstre B.) og i Lrethralmundingen (venstre
og høire B.). I sidstnævnte Tilfælde indtraadte Resolution (30 D.),
i de andre Suppuration (89,92 D.). Det førstnævnte Individ indkom
nogle Uger efter med Recidiv (28 D.).
1 9 andre Tilfælde complicerede Udviklingen af i n f l amma t o r i s k e
Bu bon er (Behandlingen af) Rupturer (3), Excoriation (
1
) i Urinrørs
mundingen, Condylomer i samme (
1
), Fissur i Anus (
1
) eller Urethri-
ter (3), af hvilke sidste den ene havde fremkaldt en Periurethrit, den
anden var compliceret med en Oervicalkatarrli. — Bubonerne havde i
6
Tilfælde deres Sæde i begge, i 3 i høire og i 3 i venstre Lyske.
Sammes Sæde var i de 9 Tilfælde den inderste og mellemste Gruppe
af de egenligt ingvinale Glandier, hos de 3 var Cruralglandel-Gruppen
alene eller tillige lidende3). — Lidelsen var, som sædvanligt, i de
fleste Tilfælde mono-, syntes kun i 3 poly-ganglionær. Betydelig
Periadenit var tilstede i 4 Tilfælde. — Fordeling opnaaedes i 3 Til
fælde, efter ialt 80 Dage; i de andre indtraadte Abscesdannelse,
som ialt indtil Helbredelsen medtog (34— 136.) 896 Dage; ved dobbelt
sidig Bubon indtraadte Abscesdannelsen i eet Tilfælde noget (3 Uger)
langsommere paa den ene end paa den anden Side, og Lægnings
processen varede da (4 Uger) kortere paa samme.
*) P. Labarthe, le chancre chez l’homme et chez la femme. 1873. p. 24. •
2) Jodoformet er kjendt siden 1822 (Sérullas), men synes først anvendt
i Medicinen siden 1853 (Morétin), og er neppe før 1868 (Laillcr) be
nyttet mod veneriske Saar, og egenligt da først i de seneste Aar rette
ligt vurderet.
3) Sml. den iøvrigt vistnok noget scbematisk holdte Fremstilling i Au-
spitz, die Bubonen der Leistengegend (Archiv f. Dermat. u. Syfilis.
V. 1873. p. 443-501. Fig. I—II).