315 / 598
10
Maaneder“ , de andre fra den første Barndom (eller i omtrent 25, 26,
4 8 og 76 x) A ar); de to Individer, som havde baaret deres Lidelse
længst, vare næsten aldeles kron- og lieenskaldede; hos de to andre
havde den mangeaarige Skurv frembragt spredte skaldede Pletter paa
Haarbunden. De tre Tilfælde vare r e c i d i v e , alle disse Individer
indkom med det andet Frembrud. Afstanden fra den sidste Behandling
var henhoidsviis
Vs,
3 og 7 Aar, i det mellemste af disse Tilfælde
(en 32aarig Mand) vare Tindingerne bievne skaldede.
Med Undtagelse af det ene recidive Tilfælde (som dog tidligere
havde frembudt tydelig Favus) viste de andre denne Mycoses specifike
Characterer tilstrækkeligt udprægede og tydelige Skaale (Favi). Affec-
tionen var, som her og ellers sædvanligt, indskrænket til Haarbunden,
men gik dog hos det ene Individ udenfor Haargrændsen, ned i Panden
og Tindingerne. Hos det ene Individ, en 32aarig Mand med andet
Recidiv, forekom tillige spredte Kopper (Favi) paa venstre Laar og
Been samt paa høire Been; under Opholdet i Hospitalet udviklede sig
flere nye Favi paa Laarene, men uden „herpetisk Forstadium“ .
Hos de 4 Individer forekom tillige O n y c h o m y c o s e , hos en
9aarig Dreng, en 26aarig Pige, en 48- og en 76aarig Kone. I det
ene recidive Tilfælde var Neglelidelsen udviklet i Løbet af omtrent Va
A a r; i et andet Tilfælde meentes denne at have bestaaet i omtrent 17
Aar og flere Gange at have foranlediget Affald af Neglene, som ogsaa
var foregaaet i de to andre Tilfælde, i hvilke Varigheden af Negle
lidelsen aldeles ikke lod sig bestemme.
Lidelsen havde i det ene,
yngre Tilfælde sit Sæde paa høire Tommel- og Mellemfinger; i det
andet paa 4de og 5te Finger af høire Haand; i det tredie paa høire
Pegefinger samt paa venstre Tommel-, Pege- og Lillefinger; i det fjerde
endelig vare alle Fingrenes Negle angrebne med Undtagelse af den
venstre Lillefingers. Hos det ene Individ havde de fleste Negle ved
Spidsen en Tykkelse af 5 — 6 mm., hos de andre var Tykkelsen ringere.
I intet af disse Tilfælde, heller ikke i eet med en betydelig Onycho-
gryphose, vare Neglene paa Tæerne lidende. Foreliggende Angivelser
(Bazin) om, at de fleste Individer, som i lang Tid have havt Favus, i
Reglen ogsaa skulle have favøs Neglelidelse, ere vistnok overdrevne;
men ikke destomindre forekomme Onychomycoserne ved Favus dog
efter Iagttagelserne her i Hospitalet nogenlunde hyppigt og ere i de
forløbne 11 Aar her iagttagne ialt 13 Gange mellem 2 33 Tilfælde af
favøs Mycose eller i næsten 5 ,6 pCt. af Tilfældene. I Modsætning til
enkelte (Horand) foreliggende Angivelser om, at Negleskurven skulde
forekomme hyppigst ved R i n g s k u r v e n , have de her i Hospitalet
forekomne (28) Tilfælde af denne a l d r i g viist C o m p l i c a t i o n me d
N e g l e s k u r v 2).
’) Individer, som i en saa høi Alderendnu frembyde tydelig Favus, sees
vistnok meget sjeldent. Der er her iHosp. kun forekommet to lignende
Tilfælde (sml. Ber. f. 1872. p 18) hos Individer paa 63 og 67 Aar.
2) Ogsaa i Wien synes denne favøse Neglelidelse at forekomme temmelig
sjeldent; Kaposi har (Hebra und Kaposi, Hautkrh.
II. 1876.
p.
601)
kun seet den „paa enkelte eller en enkelt af Fingrenes Negle“ .